Bredbånd

Kontoret understøtter udrulning med hurtigt bredbånd i hele landet gennem samarbejde med en bred række af interessenter, herunder kommuners mulighed for støtte til udrulning af bredbånd, og ved at indsamle og stille data om telemarkedet til rådighed for teleselskaberne og andre interessenter. 

Kontoret sikrer med afsæt i EU-regulering og via sektorspecifik regulering gode rammer for konkurrencen og beskyttelse af forbrugere på teleområdet. Kontoret fører desuden tilsyn med overholdelse af reglerne om det åbne internet (netneutralitet) og reglerne om roaming, så man kan anvende sin mobil i andre EU-lande som derhjemme (”Roam-Like-At-Home”).

Endvidere sikrer kontoret en effektiv anvendelse af frekvensressourcerne gennem varetagelse af danske interesser internationalt på både europæisk og globalt niveau, herunder ved udarbejdelse af den danske frekvensplan samt rådgiver andre myndigheder om teletekniske spørgsmål. Endelig varetager kontoret frekvenstekniske opgaver på radio- og tv-området samt satellitområdet.

Kontorchef: Thomas Ilum Damsgaard