Job i SDFI

Vi er mere end 320 medarbejdere med stærke faglige kompetencer

Vi er kendetegnet af et stort fagligt engagement og dyb specialiseret viden – samtidig med, at vi har en rigtig god og uformel omgangstone med plads til at prioritere et godt samarbejde, udvikling af vores kompetencer – og et godt socialt liv. Vi spænder bredt fagligt - geografer, ingeniører, IT- og data-arkitekter, IT-udviklere, landinspektører, jurister, økonomer og kartografer. Vi har også en del studerende ansat.

Vi gør, hvad vi kan for at skabe en rigtig god og fleksibel arbejdsplads med en mangfoldighed af superdygtige kolleger - og fine muligheder for at holde os skarpe og opdaterede på nye teknologier og tendenser.

 

Mød en kollega

Vil du vide mere om, hvem vi er og hvad vi arbejder med, så kan du møde nogle medarbejdere. 

Din udvikling

Vi kan garantere, at du får udfordrende opgaver og kommer til at arbejde sammen med engagerede, kompetente og højt specialiserede kolleger. Vi giver dig gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, først og fremmest gennem spændende og krævende opgaver og projekter, samarbejde med meget kompetente kolleger - og naturligvis også gennem kurser, konferencer og mulighed for at rokere til nye projekter eller opgaver inden for styrelsen.

Du kan få indfriet dine ambitioner, hvad enten du er til dyb faglighed, ledelse af store komplekse IT-projekter eller udvikling af kreative IT-løsninger.

Dine ønsker til udvikling og karriere indgår i den årlige udviklingssamtale mellem dig og din kontorchef. Sammen aftaler I din udvikling for det kommende år, og det kan dreje sig om alt fra ønsker om at komme med på et nyt projekt, rokering til et andet kontor eller til ambitioner om at prøve kræfter med ledelse.

Det arbejder vi med

Hvis du vil vide mere om, hvilke projekter og opgaver vores 16 kontorer arbejder med, og hvem der er kontorchef, kan du se det her. 

Intern rokering

Vi giver dig også mulighed for udvikling ved at rokere til nye opgaver i styrelsen. Det er en naturlig del af den årlige udviklingssamtale. Intern rokering sikrer, at vores medarbejdere kan udvikle sig gennem nye opgaver og udfordringer og få ny viden. Samtidig er rokeringer med til at sikre sammenhængskraft på tværs af styrelsen.

Faglig og social sammenhæng

Vi holder jævnligt faglige ’gå-hjem-møder’, hvor du bliver klogere på, hvad kollegerne arbejder med. Du kan også gå til fredagsbar eller deltage i kulturelle arrangementer, som Personaleforeningen og vores ’Ungdomsklub’ står for. 

Det praktiske

SDFI har til huse i København Ø tæt på Lyngbyvejen og metroen ved Vibenhus Runddel. Chefer og medarbejdere sidder sammen i åbne, lyse kontorer, ligesom også direktionen sidder i fællesrum. Kantinen serverer sund og varieret økologisk mad, der er frisk frugt og gode kaffemaskiner til fri benyttelse. Vi deler en stor parkeringskælder med de andre lejere i bygningen.

Ledige stillinger

Kontakt

Sådan søger du en stilling

Du søger en stilling hos os via statens elektroniske rekrutteringssystem.  Dine data, CV og ansøgning bliver gemt i systemet, som vi anvender, når vi rekrutterer nye medarbejdere. Klik på den stilling, du ønsker at søge. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. Du er velkommen til at abonnere på ledige stillinger. Du kan tilmelde dig vores jobagent og få besked, når der dukker nye jobmuligheder op.

Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger.

Håndtering af dine persondata når du søger job