Datadistribution

Distribution af data skal skabe sammenhæng og fleksibilitet for anvendere af data

Sammenhæng i data betyder, at data kan kombineres med andre data. Kombination af data skaber grundlaget for en  effektiv forvaltning. Samtidig giver sammenhængende data virksomheder mulighed for at udvikle nye forretningsområder med brug af data.

Fleksibilitet betyder, at vi hurtigt skal kunne understøtte nye databehov, fx ved at distribuere data til særlige behov eller data, som vi stadig er ved at udforske potentialet i. Det er vigtigt, fordi det digitale landskab er under hastig udvikling; der kommer hele tiden nye data, der skaber nye anvendelsesmuligheder. Såvel som nye anvendelsesmuligheder ovenpå eksisterende data.

Med vores to distributionskanaler Datafordeleren og Dataforsyningen sikrer vi både adgang til sammenhængende data og tilgodeser behovet for fleksibilitet i anvendelsen af data.

Udvekskling af ledningsoplysninger

Ledningsejerregistret (LER) distribuerer digitale ledningsoplysninger.

Datafordeleren

Få sammenhæng og driftssikkerhed på Datafordeleren.

Datafordeleren distribuerer Grunddata. Grunddata er en række af de vigtigste og mest anvendte data i Danmark, som fx Adresser, CPR og CVR-data.

Grunddata distribueres i en ensartet kvalitet, med høj sikkerhed og stor driftsstabilitet fra Datafordeleren, og derved bliver det muligt for de mange især offentlige anvendere at kombinere de forskellige datasæt med hinanden.

For de dataanvendere, som varetager samfundskritiske systemer, er Datafordeleren det rette valg.

Dataforsyningen

Dataforsyningen giver fuld fleksibilitet

Dataforsyningen fokuserer på en fleksibel distribution af data og giver dig et overblik over alle SDFI’s geografiske data.

Det betyder, at du kan finde data, som er udviklet til specifikke formål, data som ikke kan passes ind i strukturen på Datafordeleren eller nye data under udvikling.

Rent faktisk kan du også hente SDFI’s Grunddata via Dataforsyningen, hvis du har behov for dette.

Ledningsejerregistret

Samfundet er afhængigt af en stabil forsyning af el, gas, olie, tele- og internet, fjernvarme, vandforsyning og kloak. Ledningsejerregistret (LER) leverer viden, der betyder, at entreprenører undgår at grave vigtige ledninger over.