Grønland

SDFE er i gang med en nykortlægning af Grønland

I perioden 2018 til 2022 foretager SDFE en nykortlægning af Grønland i et samarbejde med Grønlands Selvstyre, Forsvarsministeriet og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Det eksisterende kortgrundlag i Grønland er forældet og er ikke egnet til at understøtte de behov, det grønlandske samfund har i dag, herunder at være grundlag for en moderne digital forvaltning. Kortgrundlaget er baseret på dataindsamling fra 1930’erne og 1970-80’erne og er upræcist både med hensyn til højder, afstande og positioner. Det er derfor afgørende, at Grønland får nye, digitale kort, som kan understøtte en bred vifte af samfundets aktiviteter til gavn for både den offentlige forvaltning og private brugere.

Forsvaret har også behov for nye og bedre kort til deres færden i øde egne af Grønland og over lange afstande på land og i luften. Derfor vil nye kort gøre deres aktiviteter og planlægningen af disse betydeligt nemmere.

Kortlægningen sker ved brug af satellitbilleder og med udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået i et pilotprojekt, hvor fire områder i Grønland med et samlet areal på omkring to gange Danmarks størrelse blev kortlagt ved brug af satellitteknologi. Pilotprojektet blev gennemført i perioden 2015-2017.

Der produceres ortofotos og vektordata over den isfrie del af Grønland og en højdemodel over hele Grønland. På baggrund af disse data vil der blive produceret en række produkter, som designes på baggrund af erfaringer fra pilotprojektet og med input fra brugerne om ønsker til justeringer. De endelige produkter vil tage udgangspunkt i følgende fire prototyper, der blev etableret i pilotprojektet.

Status og planer for det kommende år

Der har i 2018 været arbejdet intenst på at få rammerne for nykortlægningen etableret, og det er nu sket med færdiggørelsen af en plan for, hvordan vi vil gå til kortlægningen af Grønland. Kortlægningsprojektet vil løbe over fire år, og i det kommende år vil der især være fokus på udvikling af datainfrastruktur, dataproduktion og dataindsamling. I sidste halvdel af projektet vil hovedfokus være på visualisering og distribution af data og tjenester, samt at få data i anvendelse hos brugerne. I starten af 2021 forventes det således, at de første data kan stilles til rådighed, fx download af vektordata.

Projektet foregår i et tæt samarbejde med vores grønlandske samarbejdspartnere: Landsplan, Asiaq og Sprogsekretariatet.

I 2019 er der med input fra projektets interessenter vedtaget en plan for rækkefølgen af vektorkortlægningen. Grønland er inddelt i 16 produktionsområder, og der startes med den nordøstlige del efterfulgt af områder i den sydvestlige del.

Vektorkortlægningen er i fuld gang, og det første produktionsområde er produceret, og der forventes produceret yderligere 4-5 delområder i 2019.

Arbejdet med at fremskaffe paspunkter er ligeledes i gang. Det er tale om dels traditionelle paspunkter indmålt med GPS samt radardata fra satellit. Derudover er arbejdet med etablering af højdemodellen igangsat, og der arbejdes med at teste produktionsflowet for stednavne.

Endelig er der igangsat workshops med brugere for at få input til produktporteføljen.