Danmark

Satellitbaseret måling af Danmarks bevægelse

Danmark bevæger sig. Altså den landmasse, som Danmark består af, bevæger sig. Det er der ikke noget nyt i. Faktisk hæver Danmark sig stadig efter trykket fra den is, som lå over landet i istiden. Samtidig gør pladetektonikken, at hele Danmark bevæger sig, i det den kontinentalplade, som landet befinder sig på, bevæger sig mod nordøst.

Endelig er der områder af Danmark, som synker. Det gælder fx inddæmmede områder herunder mange byområder langs kyster og fjorde. Der er tale om relativt små bevægelser, men de kan få stor betydning for holdbarheden af fx bygninger og infrastruktur, som er placeret i områder, hvor der er stor variation i bevægelser. Fx har man i Thyborøn haft problemer med kloakrør, som knækkede lang tid før, de burde være slidt op.

Landbevægelser har også stor betydning for planlægningen af fremtidig infrastruktur og ikke mindst klimahåndtering. I og med at havniveauet er stigende, og nogle kystnære områder synker, så er det vigtigt at tage højde for disse landbevægelser, når vi fx bygger diger, som skal kunne holde til fremtidens vejr.   

Dertil er det vigtigt med gode data, som kan fortælle om et områdes bevægelse, og med EU-kommissionens nye satellitprogram, Copernicus, kan denne nu endelig måles for hele Danmark på samme tid.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har derfor indkøbt nationale kortlægninger af landbevægelser, som blandt andet kan bidrage til et godt beslutningsgrundlag for fremtidige infrastrukturprojekter.

Satellitbaserede bevægelser

Data til kortlægningen indsamles med Copernicus-satellitten Sentinel-1. Den blev opsendt i 2014 og tager radarbilleder, hver gang den flyver forbi. Med 11 hele 250 km brede satellitspor over Danmark bliver der taget billeder over hele landet hver tredje dag.

Radarbillederne stilles frit til rådighed. Billederne skal dog behandles, før de kan fortælle om bevægelsen. En sådan behandling har SDFE fået foretaget nogle gange og det seneste resultat viste Danmarks horisontale og vertikale bevægelse i perioden 2014 – 2019. Behandlingen er lavet af SDFEs leverandør, det private firma TRE Altamira.

Bevægelsen fås i punkter, som satellitten kan ”se” ved hver overflyvning. Det er typisk infrastruktur såsom bygninger, broer, banelegemer og motorveje. Det gælder dog ikke vegetation, som bevæger sig for meget og derfor ikke kan genkendes af satellitten fra gang til gang. Placeringen af målepunkter ses i eksemplet i figur 1.

EU-Kommissionen har lovet, at billedoptagelserne vil vare indtil 2030 tidligst. I det billederne tages på samme måde hver gang, kan vi nu beregne landets bevægelse på samme måde hver eneste gang. Dette kan ikke sikres med traditionelle målemetoder som GNSS eller nivellement, hvor for eksempel instrumenter eller beregningsmetoder ændres over tid.


Figur 1: Eksempler på bevægelser i Odense (venstre) og Skagen (højre) beregnet ud fra Sentinel-1-radarbilleder fra perioden 2014 – 2019. Hver målepunkt fortæller om bevægelsen i mm/år, og her kan vi fx se bevægelsen af huse, hovedveje, elementer til kystsikring samt havneanlæg. Grønne områder er stabile, mens røde prikker indikerer en sætning. Indeholder modificerede Copernicus Sentinel-data 2014 – 2019.

Hvad kan data bruges til?

Anvendelsesmulighederne med et sådant datasæt er mange, og der findes talrige eksempler på, hvordan det kan sikre værdiskabelse ifm. screening, overvågning og planlægning af forskellige arbejder. Et udvalg ses nedenfor:

Eksempler på anvendelser

Eksempler på brugere

Planlægning af anlæg af ny infrastruktur såsom banelegemer, broer, bygninger og havneanlæg: Hvad er bevægelsen før- og efter anlæg?

Rådgivende ingeniører, geologer, kommuner, Vejdirektoratet

Monitorering af eksisterende infrastruktur

Landinspektører, Rådgivende ingeniører,  Vejdirektoratet, BaneDanmark, kommuner

Asset management ifm. nedgravet infrastruktur

Forsyningsselskaber

Forbedret klimatilpasningsindsats, i det indsatsen kan struktureres i forhold til bevægelsen

Kommuner, regioner, MST, rådgivende ingeniører

Planlægning af geodætisk opmåling

Landinspektører, landmålere, SDFE