Dataforsyningen

Dataforsyningen er SDFE's nye distributionsløsning, som skal gøre det nemmere at få adgang til offentlige data

Dataforsyningen skal præsentere en nemmere og mere intuitiv adgang til offentlige data. Med flytningen af grunddata fra Kortforsyningen til Datafordeleren er det blevet muligt at etablere en ny distributionsløsning, som har endnu større fokus brugervenlighed, og hvor vi kan lukke brugerne endnu mere ind, så løsningen og data i høj grad udvikles sammen med brugerne.

Der vil fra Dataforsyningen også blive etableret en integration til Datafordeleren for de anvendere, som både skal bruge data fra Dataforsyningen og grunddata fra Datafordeleren.

Dataforsyningen er en fleksibel måde at tilgå data og viden om data på. Dataforsyningen tilbyder let adgang til at fremfinde, få information om og anvende data og løsninger på tværs af et stort dataudbud.

  • Webservices og API´er
  • Fil-download
  • Visning på kort
  • Webapplikationer
  • Produktbeskrivelser
  • Cases
  • Vejledninger
  • Dokumentation
  • Support

Dataforsyningen skal opfylde mange forskellige brugerbehov, fra den hurtige adgang til produkter over eksempler på hvordan data kan skabe værdi, til let og overskuelig adgang til API´er og implementeringsvejledninger.  

Du kan allerede nu hente udvalgte webservices på https://dataforsyningen.dk/

Og du kan læse mere og deltage i brugertest her: https://kortforsyningen.dk/dataforsyningen

Nu skal du hente data på en ny måde

Er du bruger af Kortforsyningen, og har du hidtil hentet hentet dine data fra Kortforsyningen, vil du i løbet i 2021 skulle begynde at hente dine data på en ny måde.

Geografiske grunddata vil fremover skulle hentes på Datafordeleren, Geografiske data, som ikke er grunddata (fx skråfotos), og som i dag findes på Kortforsyningen.dk vil fremover kunne tilgås fra den nye digitale platform Dataforsyningen.

Læs mere her