Højdemodellen er et værdifuldt redskab til kystsikring, til planlægning af fremtidige byggerier og anlæg, til kortlægning af behov for forstærkning af eksisterende anlæg og til korrekt udpegning af risikoområder, når klimaforandringer medfører øget vindpres, mere nedbør og øget vandstand i havene.
En nøjagtig højdemodel er helt afgørende for at kunne følge kystens udvikling, og derigennem bestemme proaktive tiltag til sikring af de danske kyststrækninger. Ligeledes vil kommende stormhændelser medføre behov for ajourføring af data.
Højdemodellen har f.eks. udgjort et uundværligt datagrundlag for etableringen af flere værktøjer på Klimatilpasningsportalen (link: klimatilpasning.dk), som varetages af Miljøstyrelsen.
I arbejdet med EU's Miljødirektiver danner højdemodellen sammen med andre datasæt grundlag for overvågning, analyser og konsekvensvurderinger.
Herudover anvendes terrænmodeller til modellering af overfladeafstrømning, mhp. beregning af risiko for erosion og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Terrænmodeller anvendes også ifm. grundvandsmodellering. Idet grundvandstanden oftest refererer til terrænoverfladen, vil en forbedret terrænmodel bidrage til mere nøjagtig modellering af grundvand samt til undersøgelser af saltvandsindtrængning i og forurening af grundvandsreservoirerne.
Såvel overflademodellen som terrænmodellen vil være et vigtigt input til brug for støjmodellering og VVM-undersøgelser (Vurderinger af Virkninger på Miljøet). Forsvaret har bl.a. et stort behov herfor til støj- og miljøberegninger for flyvestationer, skydebaner, øvelsesarealer, sprængningsområder og militære transporter, idet Forsvaret skal kunne dokumentere forventet påvirkning af omgivelserne, forud for iværksættelse af disse aktiviteter.