Fremtidens Grunddata på halvdagskonference

01-11-2021

Fremtidens Grunddata kommer i fokus den 17. november i Indu-striens Hus

logo fremtidens grunddata

De danske Grunddata er et af de vigtigste elementer i det danske datafundament, og en medvirkende årsag til Danmarks førerposition inden for offentlig digitalisering.

For at sikre denne førerposition fremadrettet, så er det vigtigt, at vi fortsat udvikler vores Grunddata. Derfor afholder Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering en halvdagskonference om Fremtidens Grunddata.

Med konferencen ønsker vi at starte en dialog mellem både offentlige og private aktører om de gode erfaringer med anvendelsen af Grunddata. I fællesskab snakker vi om, hvordan strategien for fremtidens Grunddata bør se ud, og hvordan vi sikrer, at frie sammenhængende Grunddata også fremover kan skabe værdi i både det offentlige og i det private.

Programmet byder blandt andet på oplæg og dialog med Rikke Hougaard Zeberg (branchedirektør for DI Digital), Michael Hald Graversen (vicedirektør for e-nettet), Mads Bjørn-Møldrup (partner i Implement), Thomas Andersen (partner i NetCompany), Sigrid Floor Toft (Digitaliseringspolitisk chef i Forsikring & Pension), Hans Christian Jelstrup (Underdirektør i ATP), Pia Dahl Højgaard (Direktør i Geodatastyrelsen) og Søren Reeberg Nielsen (Underdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen).

På konferencen får du indblik i ideer og erfaringer fra andre beslutningstagere, som anvender Grunddata. Du kan blandt andet høre historien bag finanssektorens fælles IT-selskab, e-nettet, om hvordan Grunddata har understøttet og skabt værdi for penge- og realkreditinstitutter. Du kan blandt andet også gennem dialogen mellem Mads Bjørn-Møldrup (partner i Implement), Thomas Andersen (partner i NetCompany), Sigrid Floor Toft (Digitaliseringspolitisk chef i Forsikring & Pension) høre om hvordan Grunddata fungerer som fundament for samarbejdet mellem det offentlige og private om forretningsudvikling og vækst

Se det fulde program over oplæg og aktiviteter.

Konferencen er særligt relevant for direktører, chefer og konsulenter med ansvar for forretningsudvikling i både den offentlige og private sektor.

Tilmeld dig inden den 10. november

Bemærk at der er et begrænset antal pladser.

Programmet starter klokken 14. Check-in fra klokken 13:30.

Arrangementet er gratis.

No-show fee: Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 500 kr.

Kontakt

René Thunø
Presse- og kommunikationskonsulent

Se det fulde program over oplæg og aktiviteter.

Konferencen er særligt relevant for direktører, chefer og konsulenter med ansvar for forretningsudvikling i både den offentlige og private sektor.

Tilmeld dig inden den 10. november