Danmarks hydrologiske højdemodeller melder sig klar til klimakampen med friske data

28-05-2021

De hydrologiske data i Danmarks Højdemodel er blevet genberegnet, så myndighederne råder over et stærkt datafundament til klimatilpasningen

Danmarks Højdemodel hydrologisk lag

Vores klima er under hastig forandring, og vi ser ind i en fremtid, hvor vi bl.a. kan forvente meget mere nedbør. Derfor bliver det mere og mere vigtigt at have styr på ,hvor vand løber hen og samler sig. Det er vigtig viden for at lave den rigtige klimatilpasning – hvad enten vi taler regnvandsafledning, kloakering eller projektering af bygninger og anden infrastruktur. Her er Danmarks hydrologiske højdemodeller et vigtigt datafundament.

Miljøstyrelsen er en af de myndigheder, som beskæftiger sig med klimatilpasning, og derfor bruger de hydrologiske højdemodeller som et input til egne digitale løsninger. På styrelsens nye værktøj KAMP, som tilgås via klimatilpasning.dk, bruges Danmarks hydrologiske højdemodeller som en del af datafundamentet:

”Landet ændrer sig i takt med, at arealanvendelser skifter, og Danmark klimatilpasses. Det er derfor vigtigt, at de terrænafledte hydrologiske datasæt som BlueSpot og Havvand på land opdateres i takt med ændringer i højdemodellen,” siger kontorchef i Miljøstyrelsen Henrik Hagen Olesen.

Netop ’Bluespot’, der viser, hvor meget regn der skal falde for, at en lavning bliver fyldt med vand, og ’Havvand på land’ er tilgængelige på klimatilpasning.dk, hvor de blandt andet bruges til at screene for, om bygningsmassen og vejnettet, potentielt kan påvirkes af vand, i dag og i fremtiden.

Nye data hvert år

Højdemodellen opdateres hvert år, hvor en femtedel af Danmark bliver scannet fra luften. I 2020 var det Sønderjylland, der blev scannet. Derudover indrapporterer kommunerne i hele landet løbende hydrologiske korrektioner til den fællesoffentlige geografiske database, GeoDanmark.

For eksempel kan kommunerne med deres solide lokalkendskab udpege broer, hvor der er tunneller, rørunderføringer mv. som ikke registreres fra luften. Det kan betyde store ændringer, og de er naturligvis medtaget i den nye landsdækkende hydrologiske beregning.

Tre datasæt

Der er tale om tre forskellige datasæt, som nu er opdateret:

  • DHM/Bluespot_Ekstremregn, viser lavninger uden naturlige afløb, hvor regnvandet vil lægge sig i terrænet ved en given mængde nedbør.
  • DHM/Havvand_på_land, viser hvilke områder, der bliver oversvømmet ved en given havvandsstand.
  • DHM/Flow, viser hvilken vej regnvand løber igennem landskabet, når der er tale om mest mulig nedbør.

Et datasæt gør det ikke alene

De data, som tilsammen kan danne et retvisende billede af, hvordan vi skal håndtere klimaforandringer, ligger ikke kun hos en enkelt myndighed – tværtimod kræver det mange forskellige datasæt om nedbør, havvandstand, vandløb og terrænnært grundvand at danne det fulde billede.

En lang række af disse data kan tilgås på portalen Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP) [hipdata.dk] , som har  til formål at øge tilgængeligheden til hydrologiske data ved at visualisere sammenhængende hydrologiske, historiske data og realtidsdata.

Kontakt

René Thunø
Presse- og kommunikationskonsulent

LiDAR

LiDAR (”Light Detection and Ranging”) står for Light Detection and Ranging og er den metode, som benyttes til indsamling af højdedata vha. overflyvning. En laser skydes mere end 100.000 gange i sekundet mod jorden. Forskel i tid på det udsendte og modtagne signal måles, og kan direkte omregnes til afstand fra flyveren ned til jorden. Samtidig med udsendelse af signalet registreres også retningen hvorved koordinater kan beregnes.

Billeder fra hhv. 2019 og 2020 Som det fremgår på billederne, er det tydeligt, at der sker ændringer i landskabet, der kan have interesse i forbindelse med klimasikring. Der er etableret et nyt dige på det sydlige Amager.