Grønland hæver sig i takt med at indlandsisen smelter

02-07-2021

De seneste data fra de grønlandske GNET-målestationer viser, at Grønland hæver sig. Det er et tegn på afsmeltning af indlandsisen

isbræ

Med det omfattende net af GNSS-målestationer i Grønland, kaldet GNET, har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering et uvurderligt redskab til at overvåge udviklingen i ismassen.

Overvågningen af afsmeltningen foregår ved at måle på grundfjeldets bevægelser. Der er placeret 59 stationer i Grønland, som ved hjælp af satellitsignaler (GNSS) måler deres egen position, og altså dermed også om de bevæger sig.

Stationerne er forankret på grundfjeldet og altså ikke i isen, men det forholder sig sådan, at grundfjeldet hæver sig, fordi der er mindre ismasse til at trykke det ned. Alt efter hvor meget grundfjeldet så hæver sig, kan forskerne således beregne, hvor meget is der er forsvundet.

Resultater fra GNET stationer viser tydeligt, hvor meget landet har hævet sig pga. øget afsmeltning af isen. Nogle steder er landhævningen op til 20 cm på ca. 12 år, men det forventes, at når forskerne får behandlet de sidste data, at langt større landhævninger vil gøre sig gældende omkring specielt de store isbræer.

 Det samme fænomen gør sig i øvrigt gældende i Danmark, der stadig hæver sig efter at isen fra seneste istid har trukket sig tilbage.

graf over landhævelser i Grønland

Grafen viser landhævning i mm for 4 GNET stationer fra 2008-20. Der hvor der er størst massetab, er ved isbræerne og det er her, det vil blive interessant at få forskernes endelige resultater.

Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis fortsætter

Tal fra GNET, som forskere fra DTU har regnet på, viser, at der i perioden  

2013 til 2017 forsvandt omkring 220 gigaton is per år fra Grønland. Den grønlandske indlandsis har i stigende grad mistet masse siden 1990’erne, hvor der var balance mellem tilført og afsmeltet is.

 Forskerne på DTU arbejder i øjeblikket med at konsolidere og tolke på de nyeste aktuelle observationer fra GNET. Forskernes arbejde forventes at resultere i et opdateret billede, som bliver publiceret i løbet af de kommende måneder.

GNET bruges også til landkortlægning

Danmark (og dermed Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) overtog i 2019 ansvaret for de 59 målestationer.

Data fra stationerne bidrager ud over klimaovervågning også til opmåling og landkortlægning af Grønland, hvor de kan sikre nøjagtigheden. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er sammen en række samarbejdspartnere i gang med en større nykortlægning af den isfrie del af Grønland.

 

Kontakt

René Thunø
Presse- og kommunikationskonsulent