Data over Danmarks bevægelser kan bidrage til klimasikring af udsatte områder

Publiceret 27-11-2020

Kortlægningen over danske landbevægelser i de seneste tre år har givet myndighederne et godt redskab til en effektiv klimasikring og vedligeholdelse af infrastruktur

Den danske muld, ja faktisk hele den landmasse, som udgør Danmark, bevæger sig hele tiden. Der er ikke tale om store bevægelser, men det kan være nogle millimeter til et par centimeter hvert år.

Over tid får bevægelserne betydning, ikke mindst i kombination med klimaforandringer. Derfor har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) over de seneste tre år gennemført et projekt, hvor man har kortlagt de danske landbevægelser ved at bruge satellitdata (InSAR).

Fra klimasikring til knækkede kloakrør

Nu er SDFE klar med de sidste data fra projektet, som altså foreløbigt afsluttes med udgangen af 2020. Landbevægelseskortlægningen har allerede vist at have mange anvendelsesmuligheder fx inden for klimasikring.

Her kan samspillet mellem sætninger (altså at jordoverfladen synker) og havniveaustigninger som følge af klimaforandringer medføre, at lavtliggende områder vil være mere udsatte for oversvømmelse. Med lokale landbevægelsesdata har det siden 2018 været muligt at udpege hvilke områder, der vil være i risikozonen i fremtiden.

Et eksempel på dette er fra Odense Kommune, hvor man har været nervøs for, om nogle af de diger, som beskytter store dele af byen for oversvømmelser fra Odense Fjord sætter sig så meget, at de om en årrække ikke vil kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Nu har kommunen fået præcise data, så de kan planlægge vedligeholdelsen af digerne på et oplyst grundlag.

GEUS har ligeledes for ganske nyligt kortlagt, hvor der findes landskred i Danmark. Det forventer man vil være et hyppigere fænomen med klimaforandringerne, og der kan man blandt andet bruge landbevægelsesdata til at lokalisere, hvor er der aktive skred undervejs, som eventuelt kræver en forebyggende indsats.

Sætningerne kan også i sig selv skabe udfordringer for bygninger og infrastruktur. I Thyborøn har man fx fået forklaringen på, hvorfor en del af byens kloakrør gik i stykker længe før deres forventede udløbsdato. Det skyldtes, at der i Thyborøn sker ret store forskydninger i landmassen, som simpelthen får kloakføringerne til at knække. Problemet løses ved at installere mere fleksible rørføringer.

På et mere grundlæggende niveau undersøger SDFE i øjeblikket, om det er muligt at bruge landbevægelsesdata, som supplement til måling i felten, i overvågningen af stabiliteten af SDFE’s mange målestationer (GNSS-stationer), som er placeret rundt om i Danmark og udgør den geodætiske infrastruktur.

Mulighed for at stille data til rådighed fremadrettet

SDFE vil på baggrund af de indsamlede data og de mange forskellige anvendelser, nu evaluere på projektet og se på, om der også fremadrettet skal stilles frie landbevægelsesdata til rådighed.

Da landbevægelsesdataene skaber stor værdi i mange forskellige sammenhænge, vil SDFE sammen med relevante parter afsøge interessen for etablering af et permanent opdateret datasæt på SDFE’s datadelingsplatform.

Kontakt

René Thunø

Presse- og kommunikationskonsulent

Projektet om kortlægning af landbevægelser

Data om landbevægelser, såkaldte InSAR-data, indsamles via satellitter. Satellitterne kan opfange de bevægelser på ganske få millimeter, som hvert år finder sted i landmassen.

Kortlægningen af landbevægelser kan bruges til at identificere områder, som på sigt vil blive særlige sårbare over for fx oversvømmelser, fordi landmassen synker, mens havvandstanden omvendt stiger. Landbevægelser kan også have stor betydning for infrastruktur som rørføringer, broer og vejer.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) påbegyndte som projekt en egentlig national kortlægning i 2018 med det formål at udforske potentielle anvendelsesmuligheder. Landbevægelsesdataene er udstillet som frie data, der har kunne tilgås ved henvendelse til SDFE.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal foretages en årlig kortlægning fremadrettet.