Stort potentiale for indendørs geografiske data

Publiceret 14-05-2020

Store bygninger kan udnyttes mere effektivt, hvis vi har standardiserede referencedata for hvert lokale

Stat, region og kommuner råder over rigtig mange m2-bygninger, og det kan være en udfordring at udnytte kapaciteten til fulde. 

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har i de seneste år arbejdet på at supplere vores velfunderede udendørs geografiske viden med det indendørs perspektiv, blandt andet for at kunne hjælpe til med bygningseffektivisering og navigation ud og ind af bygninger.

I løbet af det sidste halve år har vi i praksis afprøvet brug af datastandarder, datamodellering og kobling til IoT.

Læs mere om projekternes opstart

I et samarbejde med Bygningsstyrelsen har vi vist, at det forholdsvist enkelt kan lade sig gøre at sammenkøre indendørs og udendørs data i praksis:

"Projektet med Bygningsstyrelsen viser, at vi ret hurtigt kan sammenkøre indendørskort med udendørskort. Det kræver, at indendørsdata fra BIM bliver datavasket, så man eksempelvis er sikker på at længde- og breddegrader er korrekte," siger kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen.

Ud over samarbejdet med Bygningsstyrelsen er der sammen med KL afdækket potentialer og behov i kommunerne. Desuden har vi sammen med Syddansk Universitet produceret software-prototyper til en Iot-app og en Augmented Reality-app baseret på eksisterende data.

Stor forskel på data

Arbejdet med indendørs geografi er stadig i sin indledende fase, og der er lang vej igen, før der kan laves et sammenhængende datagrundlag.

Det skyldes, at den danske bygningsmasse er meget forskelligt beskrevet og især er kendetegnet ved, at man typisk kun opdaterer tegninger og modeller, når bygningen opføres og vedligeholdes. Når der så sker ændringer i bygningerne, og det gør der ofte, så er tegningerne, altså datamaterialet, allerede forældede.

”Vi vil skulle være i tæt og vedvarende dialog med aktørerne i bygge- og ejendomsbranchen, for at få løst de datanære udfordringer. Men fordi vores seneste indsats resulterede i realiserbare IT-løsninger, som på hver sin måde viser hvordan indendørs geografi gør det muligt for en slutbruger at interagere med og analysere på fx IoT-data, har vi et rigtig godt fundament for at tage dialogen med interessenterne, og afklare muligheder for at igangsætte yderligere aktiviteter”, siger Jesper Stæhr Mikkelsen.

Første 3D-model

Syddansk Universitet leverede en eksisterende 3D-byggefaglig BIM-model, som SDFE transformerede til en decideret 3D-’indendørs-geografi’-model.

Det kan altså lade sig gøre med de eksisterende data at gå fra byggefaglige modeller til et indendørs geografi-referencegrundlag. Der er dog behov for automatisering af processen, hvilket vil kræve, at bygge- og ejendomsbranchen tager nye datafelter i egne byggefaglige modeller i brug.

Kontakt

René Thunø

Presse- og kommunikationskonsulent

Højere detaljeniveau

Indendørs geografi skal supplere bygningsdata fra hhv. BBR og bygge- og ejendomsbranchens BIM-modeller.

BBR indeholder standardiserede data om bygninger, men på et samlet bygningsniveau og i 2D. BIM-modeller er i mindre grad standardiserede, men IFC er et standardiseret BIM-format.

BIM er data om bygninger på primært ’konstruktions-element’-niveau (væg, bjælke, dør, mv), og er i 3D. Indendørs geografi placerer sig midt i mellem BRR og BIM, idet der samles data om bygninger på lokale/rum-niveau (altså bygningens indre inddeling).

Indendørs geografi kan være i både 2D og 3D og til dette benytter vi internationale geo-standarder.

Datadreven energieffektivisering

Sammen med Bygningsstyrelsen har SDFE konverteret en af Bygningsstyrelsens eksisterende 3D-byggefaglige BIM-modeller til brug i et Microsoft Power BI-plugin.

Herfra blev bygningstegningerne beriget med IoT-data, som til sidst blev udtrykt med visualiserede IoT-statistikker for hvert lokale.

Denne showcase-løsning peger i retning af mulighederne for mere datadreven energieffektivisering og omkostningseffektivitet hos store bygningsejere som Bygningsstyrelsen, herunder også datadreven dialog imellem bygningsejere og kunder, samt datadreven erfaringsopsamling og konceptudvikling.