Landkortlægningen af Grønland tager fart med samarbejdsaftale

Publiceret 08-10-2019

Der er nu indgået samarbejdsaftale mellem Grønlands Selvstyre og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering om rammerne for en moderne landkortlægning af Grønland

Arbejdet med at kortlægge verdens største ø er i fuld gang. Det grønlandske Selvstyre og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har indgået en samarbejdsaftale, som fastlægger rammerne for landkortlægningen, der gennemføres frem mod udgangen af 2022.

”Det er helt afgørende for udvikling og vækst i det grønlandske samfund, at der skabes et ordentligt kortgrundlag – og at det sker i tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Fra selvstyrets side er der også stor tilfredshed med at formalia nu er på plads:

”Grønland har brug for moderne digitale landkort til at understøtte vækst og erhvervsudvikling og varetagelsen af en lang række vitale, samfundsmæssige opgaver som eksempelvis beredskab, råstofforvaltning, arealforvaltning og miljøbeskyttelse”, siger Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde, Grønlands Selvstyre.

Fokus på brugernes behov

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har, i samarbejde med Selvstyret, netop afholdt en række dialogmøder med forskellige brugergrupper i Grønland. Hensigten med møderne var at tilpasse de enkelte kortprodukter efter brugernes behov med henblik på at få nykortlægningen i så bred anvendelse som muligt.

Nye kort er afgørende for udviklingen

Landkortlægningen af den isfri del af Grønland sker fordi, det eksisterende kortgrundlag i Grønland er forældet og uegnet til at understøtte en moderne digital forvaltning og de behov, det grønlandske samfund har i dag. Kortgrundlaget er baseret på dataindsamling fra 1930’erne og 1970-80’erne og er upræcist både med hensyn til højder, afstande og positioner.

Det er derfor afgørende, at Grønland får nye, digitale kort, som kan bidrage til en endnu bedre offentlig forvaltning, understøtte initiativer i erhvervslivet og give private brugere mulighed for at bruge det i deres fritidsliv. Alt sammen ting, der vil bidrage til at udvikle det grønlandske samfund.

Selvstyret vil anvende det nye kortgrundlag i deres arbejde med at effektivisere og modernisere forvaltningen bl.a. i relation til råstoffer i forbindelse med tildeling af koncessioner og på planområdet, ved arealtildeling til opførelse af huse og hytter uden for byerne, hvor mange grønlændere bruger deres fritid.

De nye, præcise kort vil i det hele taget gøre det nemmere og mere sikkert at færdes i den grønlandske natur. Det vil give mulighed for at bevæge sig længere ud i terrænet, hvorved f.eks. jagten kan spredes på større områder, og bortskydning af f.eks. moskus forventes reduceret. Turismen i Grønland er snævert knyttet til muligheden for at bevæge sig i den grønlandske geografi. Kortene vil derfor give turistindustrien et bedre grundlag for at udvikle deres forretning.

Også Beredskabet har behov for et godt kortgrundlag, når de rykker ud i en krisesituation i Grønland, hvilket blandt andet sker i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner samt slukning af naturbrande, som vi så i sensommeren. De nye kort vil give mulighed for, at Beredskabet kan gøre deres job endnu bedre.

Kontakt

René Thunø

Presse- og kommunikationskonsulent

Fakta om projektet

  • De nye landkort og data bliver produceret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, som er kortlægningsmyndighed for Danmark og Grønland, i et samarbejde med Grønlands Selvstyre og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
  • Kortlægningen af hele Grønland (åbent land) gennemføres i årene 2019-2022 og baseres på moderne teknologi (satellitdata).
  • De digitale kort bliver tilgængelige for alle som frie data.
  • En nykortlægning af hele den isfrie del af det Grønlandske fastland (ca. 450.000 km2) vil bestå af fire forskellige datasæt:
    • En højdemodel der viser det grønlandske landskabs form, og som kan give en 3-dimensional visualisering af landskabet.
    • Ortofotos som viser et ufortolket farvebillede af landskabet. Ortofotos produceres ud fra satellitbilleder og højdemodel.
    • Vektordata, som er grundlaget for et topografisk kort, viser udvalgte elementer fra topografien på grafisk form. Vektordata er tegnet ud fra ortofotos.
    • Andre eksisterende data, herunder Stednavne.