Nøjagtig positionering har stor økonomisk betydning for samfundet

Publiceret 19-03-2019

Muligheden for at kunne fastslå en nøjagtig position er ikke bare belejlig, når man skal finde vej. Den skaber også stor værdi for det danske samfund, som i større og større grad benytter sig af positioneringssatellitter

Energi-, forsynings- og klimaministeren har udsendt en pressemeddelelse om værdien af positioneringstjenester.

Når en borger skal fra A til B, når landmanden skal pløje sin mark, eller når banken skal tidsstemple en finansiel transaktion, så bruger alle tre ofte data, som kommer fra positioneringssatellitter ude i rummet, der kan fastslå ikke kun sted men også tidspunkt med høj nøjagtighed.

En rapport fra London Economics viser, at det danske samfund i høj grad benytter sig af positioneringstjenester. Faktisk stammer hele 23% af Danmarks BNP stammer fra brancher, der bruger positioneringssatellitter til en eller flere arbejdsgange.

Lynhurtig teknologisk udvikling

Udviklingen inden for satellitpositionering går lynhurtigt i disse år, og når det europæiske satellitprogram Galileo, en pendant til det kendte amerikanske GPS-system, i 2020 er i fuld drift, så vil det give endnu bedre muligheder for danske virksomheder til at udvikle produkter, som anvender positioneringstjenester.

Rapporten fra London Economics viser, at den samfundsmæssige værdi af positionering og præcis tidsbestemmelse allerede er meget stor i Danmark, og i de kommende år stiger den yderligere. Rapporten anslår, at den samlede beregnede værdi af brugen af navigationssatellitter er ca. 14 mia. kr. årligt og forventes at stige til over 19 mia. kr. i 2030.

Det handler om at være forberedt

Der vil komme betydelige fremskridt i teknologien i de kommende år. I dag kan man i bedste fald opnå en nøjagtighed på et par meter, når man bruger positioneringstjenester uden yderligere hjælpemidler som fx et RTK-signal. Nøjagtigheden i signalerne fra Galileo satellitterne forventes over kommende år kunne komme helt ned på 20 cm., men vil forudsætte udviklingen af nye modtagere for at kunne bruges bredt i samfundet.

Der ligger store forretningspotentialer for de virksomheder, som formår at omsætte den forbedrede teknologi til nye produkter, og det gælder selvfølgelig også danske virksomheder.

Samtidig betyder den øgede brug af positioneringstjenester også en øget afhængighed af, at de virker. Før omtalte rapport viser ligeledes, at det samlede tab i et tænkt scenarie, hvor signalerne fra alle navigationssatellitter er utilgængelig i 5 døgn vil udgøre op mod 5 mia. kr. i Danmark alene.

Derfor er det nødvendigt at forberede sig på de nye muligheder, så Danmark får mest muligt ud af det.

Derfor etablerede Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i samarbejde med DTU Space og Aarhus Kommune i 2018 en testplatform i Aarhus, kaldet TAPAS, som simulerer den høje nøjagtighed, som navigationssatellitterne vil give i fremtiden. På testplatformen kan virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder teste forskellige produkter og systemer, som kan tages i brug i fremtiden.

Ligeledes leder Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering det nyligt nedsatte Galileo-udvalg, som skal sikre viden, dialog og erfaringsudveksling mellem myndigheder, virksomheder og forskere for at understøtte udnyttelsen af mulighederne, som Galileo tilbyder nu og i fremtiden.