Der er kommet styr på de danske adresser

Publiceret 08-03-2019

Et omfattede arbejde med at forbedre den måde, vi holder styr på adresserne i Danmark er nu afsluttet. Alle Danmarks adresser er nu kun registreret ét sted, og det betyder en mere effektiv offentlig sektor og værdiskabelse i private virksomheder

Energi-, forsynings og klimaministeren har udsendt en pressemeddelelse om færdiggørelse af Adresseprogrammet

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har i perioden 2012-2019 i samarbejde med kommunerne gennemført Adresseprogrammet som led i det fællesoffentlige grunddataprogram. Adresseprogrammet har sikret, at vi nu har korrekte og lettilgængelige grunddata om adresser, administrative inddelinger (kommunegrænser, sognegrænser mm.) og stednavne, som kun er samlet og bliver opdateret ét sted.

Selvom kvaliteten af adresser nok ikke er noget, der fylder særlig meget i danskernes bevidsthed, så er præcise og standardiserede adresser faktisk ganske vigtige.

For den offentlige sektor er præcise adresser en forudsætning for, at man kan kommunikere effektivt med borgere og virksomheder. Det kan for eksempel være i forbindelse med indkrævning af skatter eller ved udsendelse af valgkort.

Private virksomheder har behov for præcise adresser, når de skal levere varer eller tjenester til borgerne. For borgerne er præcise adresser hensigtsmæssige, når man skal finde vej, og uundværlige, når ambulancen skal finde hurtigt frem til en ulykke.

Kvalitetsløft kan ses på bundlinjen

Analysevirksomheden Damvad har på vegne af SDFE foretaget en måling af brugen og værdiskabelsen af Danmarks Adressers Web API (DAWA), som er SDFE´s distributionskanal for adresser.

Målingen viser, at der er store årlige effektiviseringsgevinster ved at bruge adressedata fra DAWA. For den offentlige sektor drejer det sig om 652 mio. kr. årligt, mens den private sektor sparer 298 mio. kr. årligt.

Samtidig viser målingen, at brugen af adressedata fra DAWA er steget fra 52 mio. servicekald i 2014 til 1.863 mio. servicekald i 2018.

100.000 nye adresser

Det har været et omfattende arbejde at hæve kvaliteten af data.

Kvalitet betyder i denne sammenhæng, at de forskellige data bliver standardiseret, så en adresse altid bliver skrevet på samme måde. På mange plejehjem og kollegier har der eksempelvis været forskellige måder at benævne værelserne på, og det kan skabe forvirring og forsinkelser for dem, som skal bruge adresserne.

Mere end 100.000 personer og virksomheder, som tidligere ikke har haft en adresse (fx i kolonihaver og virksomheder i industrikvarterer) er også blevet tildelt adresser.

Forbedrede systemer og lovgivning

En stor del af øvelsen har også været at sikre, at data omfattet af adresseprogrammet kunne tale sammen med andre typer af grunddata, særligt på ejendomsområdet. Således kan adressedata fra DAWA nu uden videre kombineres med ejendomsdata samt data fra BBR, CVR og CPR. Adressedata, CVR og CPR udstilles samlet via den fællesoffentlige Datafordeler, der i løbet af foråret 2019 også vil udstille ejendomsdata.

Undervejs har Folketinget også vedtaget en ny adresselov, som indeholder regler om fastsættelse af vejnavne og adresser, om skiltning med husnumre og om Danmarks Adresseregister.