Bedre adgang til viden om vand sparer penge

Publiceret 19-03-2019

Ny analyse viser, at et fælles system, der kan samle, analysere og visualisere data om vand, klima og terræn, vil give færre omkostninger til håndtering af stigende grundvand, bedre dimensionering af klimatilpasning og færre skader i forbindelse med ekstremvejr

Marker og vand

I takt med klimaforandringerne er der et behov for at klimatilpasse det danske samfund. En ny analyse har kortlagt værdien af at etablere et såkaldt Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP), der skal samle alle relevante data om vand, klima og terræn og vise hvor vandet kommer til at stå i fremtiden. HIP´en bidrager således til, at en lang række store anlægsinvesteringer kan tages med udgangspunkt i viden om fremtidige klimaeffekter.

I analysen, som er udført af Højbjerre Brauer Schultz på vegne af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, svarer hele 95 procent af de offentlige og private adspurgte, at de mener, at et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem vil skabe værdi for dem.

Systemet skaber lettere adgang til data, som gør det muligt at foretage målrettede investeringer i klimatilpasning, infrastrukturplanlægning, vandforvaltning mv. Det har potentiale til at spare samfundet mange penge, at virksomheder og myndigheder får et bedre beslutningsgrundlag.

Figur 1: Anvendere og effekter som følge af etablering af et Hydrologiske Informations- og Prognosesystem. To af effekterne er værdisat i analysen.

Model over klimatilpasninger

Et helt konkret eksempel er, at bedre viden kan reducere skadesudgifterne ved ekstremvejrshændelser markant. Dette eksempel alene kan omregnes til en værdi på mellem 90 og 140 mio. kr. årligt. Men gevinsterne rækker langt ud over bedre håndtering af ekstremt vejr, og derfor forventes den samlede samfundsøkonomiske værdi at blive væsentligt større.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for koordineringen af arbejdet med fælles data om terræn, klima og vand under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. De øvrige parter i samarbejdet er Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner.