Sæt kryds i kalenderen til informationsdag om TAPAS

Publiceret 04-07-2018

SDFE inviterer til infodag om forsknings- og innovationsplatformen TAPAS, som din forretning kan anvende til at teste de teknologiske muligheder inden for positioneringsteknologi. Infodagen afholdes d. 23. oktober 2018 i Aarhus

Aarhus Havn

Til november står forsknings- og innovationsplatformen TAPAS klar til blive anvendt af dit forretningsområde til at teste, udvikle og finde nye anvendelser til præcis positionering i en storby. Platformen er opbygget i et samarbejde mellem SDFE, DTU Space samt Aarhus Kommune og vil bidrage med en højteknologisk referenceinfrastruktur i Aarhus, som forbedrer kvaliteten af satellitsignaler i byområder. Forsknings og innovationsplatformen vil være velegnet til at afprøve løsninger for blandt andet smart city, IoT og selvkørende kørertøjer.

Derfor skal du komme til informationsdagen

Informationsdagen om TAPAS sigter mod at samle interesserede parter fra ind- og udland, som har interesse i at bruge TAPAS til at teste de teknologiske muligheder for præcis positionering i realtid.  Programmet vil sætte fokus på, hvordan TAPAS tilbyder muligheder for innovation af forretnings- og forskningsmæssige udviklingspotentialer.

TAPAS vil tilbyde markedet en frit tilgængelig platform, som udvikler sig brugerorienteret, og hvor produkter testes gennem virkelighedsscenarier, der kan garantere brugbarheden af produkter uden for laboratoriet.

Program for dagen

Programmet for informationsdagen vil løbe fra kl. 10-16 og vil gør dig klogere på følgende fire områder:

Nye muligheder for udvikling af teknologiske løsninger

Oplæg om, hvordan TAPAS kan bidrage til udvikling af smart-city teknologier, der kan effektivisere ressourceudnyttelsen og hæve livskvaliteten i et bymiljø. TAPAS vil skabe nye muligheder for udvikling af teknologiske løsninger gennem adgang til testfaciliteter inden for nøjagtig positionering. Oplægget vil vise, hvordan TAPAS muliggør udvikling af løsninger inden for eks. selvkørende mobilitetsløsninger og IoT.

Potentialet af nøjagtig positionering i den moderne forvaltning

Som en del af programmet vil SDFE holde oplæg om TAPAS’ potentiale i den moderne forvaltning.  Der vil blive fortalt om et pilotprojekt under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis initiativ 5.3.  TAPAS kan levere positioneringsdata af høj kvalitet, som muliggør løsninger med automatiserede indberetningsprocedurer samt fjernkontrollerede og automatiserede enheder, som kan effektivisere forvaltningsopgaver.  

Nye forskningsprojekter der udføres med ”state-of-the-art”-teknologi

TAPAS er gennem sin unikke placering som test-bed i et bymiljø og ”state of the art”-teknologi en ideel partner til udvikling af fremtidige teknologiske løsninger. En udvikling der kan finansieres via forskellige forskningsfonde. DTU vil fortælle hvorledes, TAPAS danner grundlag for et fondsfinansieret forskningsprojekt omkring udvikling af en algoritme til forbedring af positioneringsdata i by- og kystmiljøer.

Praktisk information om adgang til TAPAS

TAPAS vil være frit tilgængelig for brugere og er designet fleksibelt til at kunne tilpasses brugerspecifikke testkrav. SDFE vil orientere om governancestrukturen og processen for adgang til brug af platformen og dataadgang for TAPAS.

Der vil på dagen blive serveret mad og drikke, og efterfølgende vil der være mulighed for at netværke.

René Thunø

Presse- og kommunikationskonsulent

Tilmelding

Arrangementet vil finde sted i Aarhus d. 23 oktober 2018.

Deltagelse er gratis.

Der er begrænset antal af pladser på 70 personer.

Meld dig til her

Om Tapas

Platformen hedder 'Testbed i Aarhus for præcis Positionering og Autonome Systemer' og forkortes TAPAS.

Med introduktionen af EU’s satellitnavigationssystem Galileo, vil mulighederne inden for positioneringsteknologi blive forbedrede, men adgang til præcis positioneringsdata kan være vanskeligt i byområder, hvor mange elementer eksempelvis bygninger og træer forringer satellitsignaler.

TAPAS skal omfavne den teknologiske udvikling inden for positioneringsteknologi, og teste hvordan denne kan anvendes i et bymiljø.

SDFE vil med platformen tilbyde erhvervsliv, forskningsinstitutioner og myndigheder nye muligheder for udvikling af innovation af teknologi, som er afhængig af præcis positionering. Det vil som udgangspunkt være gratis at være bruger på TAPAS.

Læs mere om TAPAS