Halvdagskonference om Fremtidens Grunddata

Industriens hus


Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) sætter fokus på strategien for Fremtidens Grunddata til halvdagskonference:

Onsdag den 17. november 2021 klokken 14:00-17:30 hos DI i Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København

De unikke danske Grunddata er en af de allervæsentligste bestanddele i det internationalt førende danske datafundament, og helt klart medvirkende årsag til Danmarks førerposition inden for offentlig digitalisering. Men Grunddata skaber ikke kun værdi for det offentlige. Grunddata skaber også vækst i det private.

Udgangspunktet for konferencen er dialog mellem både offentlige og private aktører om de gode erfaringer med anvendelsen af Grunddata. I fællesskab snakker vi om, hvordan strategien for fremtidens Grunddata bør se ud, og hvordan vi sikrer, at frie sammenhængende Grunddata også fremover kan skabe forretning og vækst i det private samt effektivisering og bedre kvalitet i det offentlige.

Programmet byder blandt andet på oplæg og dialog med Kristian Møller (direktør for SDFE), Rikke Hougaard Zeberg (branchedirektør for DI Digital) og Michael Hald Graversen (vicedirektør for e-nettet).

Programmet er stadig under udvikling og vil løbende blive opdateret. Øvrige informationer om oplægsholdere og deltagere vil blive offentliggjort, når kabalen er faldet endeligt på plads.

Du vil få rig mulighed for at få indblik i ideer og erfaringer fra andre beslutningstagere, som anvender Grunddata. Bliv blandt andet inspireret af historien bag finanssektorens fælles IT-selskab, e-nettet, og hvordan Grunddata har understøttet og skabt værdi for penge- og realkreditinstitutter. Se det fulde program over oplæg og aktiviteter på tilmeldingssiden.

Konferencen er særligt relevant for direktører, chefer og konsulenter med ansvar for forretningsudvikling i den offentlige og private sektor.

Tilmeld dig på link til tilmelding inden den 29. oktober. Bemærk at der er et begrænset antal pladser.

Programmet starter kl. 14. Check-in fra kl. 13:30.

Arrangementet er gratis.

No-show fee: Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 500 kr.

Tilmeld dig

Her kan du tilmelde dig konferencen

(Bemærk: Begrænset antal pladser)