Fælles data om terræn, klima og vand

Eksisterende hydrologiske data skal skabe vækst og øget effektivisering i et samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner.
Samarbejdet vil skabe bedre beslutningsgrundlag for investeringer i klimatilpasning, vandforvaltning, anlægsarbejder og beredskab

I en tid hvor skybruddene bliver flere, vintrene vådere og somrene tørrere, er det vigtigt at sikre, at eksisterende hydrologiske data bruges på den mest effektive måde, så beslutninger om klimatilpasning, vandforvaltning og infrastrukturinvesteringer træffes på et solidt datagrundlag.

Derfor har regeringen, KL og Danske Regioner nedsat initiativet Fælles data om terræn, klima og vand som en del af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Ændrede klimaforhold skaber nye udfordringer

Initiativet er iværksat på baggrund af de udfordringer og ændrede myndighedsopgaver, som følger af klimaforandringer og disses påvirkninger af vandets kredsløb, fx i form af kraftigere skybrud og højere grundvandsstand.

Ved at sikre en effektiv fællesoffentlig brug af data, bedre tilgængelighed og koordineret datainfrastruktur vil myndigheder, virksomheder og borgere kunne effektivisere deres arbejde med håndteringen af vand. Initiativet vil være med til at skabe vækst og gode beslutningsgrundlag for bl.a. klimatilpasning og infrastrukturinvesteringer.

Hvordan realiseres projektet?

En række projekter er igangsat, og fire af projekterne er allerede realiseret.

Færdiggjorte projekter

Det fællesoffentlige samarbejde om Fælles data om terræn, klima og vand har allerede skabt resultater et år inde i initiativets levetid med udarbejdelsen af et Katalog over eksisterende data til brug for kommunernes klimatilpasning.

Kataloget er blevet udarbejdet på baggrund af, at kommunerne har udtrykt et behov for at få bedre overblik over eksisterende hydrologiske data samt øvrige data relateret til terræn, klima og vand til brug for klimatilpasningsopgaver. Formålet med datakataloget er at give kommunerne et øjebliksbillede af eksisterende terræn-, vand- og klimadata. Det gør kommunerne i stand til at effektivisere og minimere tiden brugt på fremsøgning af data og metadata til brug for deres klimatilpasnings- og vandforvaltningsopgaver.

Læs nyhed om datakataloget

Kataloget er digitalt tilgængeligt på Klimatilpasning.dk

Metodeprojektet har været gennemført som et forudsætningsprojekt for udvikling af et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP). Projektet er baseret på et datasamarbejde på tværs af myndigheder og vandforsyninger. Datasamarbejdet har muliggjort anvendelse af forskellige dataejeres hydrologiske data til udvikling af nye metoder til landsdækkende modellering af vandløb og terrænnært grundvand og til kortlægning af oversvømmelser fra vandløb og terrænnært grundvand.

Læs slutrapporten her

Modelberegninger foretages med Danmarks nationale vandresourcemodel, DK-modellen, og oversvømmelseskortlægninger foretages med anvendelse af detaljerede terrændata fra Danmarks Højdemodel.

Resultaterne viser, at adgang til flere data om de terrænnære hydrologiske forhold giver bedre muligheder for landsdækkende modellering af terrænnært grundvand og oversvømmelser.

Specifikt har projektet udviklet bedre metoder til modellering af terrænnært grundvand samt metoder der muliggør landsdækkende beregning af vandstande i vandløb under hensyntagen til opstuvningseffekter i situationer med øget havvandsstand. Der er ligeledes udviklet metoder til at kombinere modellerede vandstande med terrændata fra Danmarks Højdemodel. Herved muliggøres detaljeret kortlægning af terrænnært grundvand og oversvømmelser fra vandløb og grundvand med høj detaljeringsgrad.

Hydrologisk Informations- og Prognosesystem

Metoderne vil blive anvendt til udvikling af et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP), der vil levere hydrologiske data og modelberegninger om terrænnært grundvand og vandløb over 25 år, ligesom effekten af forventede klimaforandringer vil blive beregnet med anvendelse af de nye metoder.

HIP vil kunne understøtte samarbejder på tværs af myndigheder og planlægningssektorer til bedre vandforvaltning, klimatilpasning, grundvandskortlægning, by- og infrastrukturplanlægning og risikovurdering for oversvømmelse og spredning af forurening. HIP vil bl.a. kunne fungere som screeningsværktøj til udpegning af problemområder.

Projektet har gennemført en omlægning af infrastrukturen bag PULS-databasen og har etableret nye og mere tidssvarende snitflader mellem database og brugersystemer.

PULS er det fællesoffentlige system med analysedata og beregningsresultater for regnbetingede udløb, akvakulturanlæg, renseanlæg og landets badevandstationer.

Det nye system består både af en ny fællesoffentlig database baseret på moderne teknologier og en ny brugergrænseflade til inddatering og kvalitetssikring af data. Formålet med moderniseringen er at sikre at systemet fremover vil kunne håndtere og distribuere store mængder af data effektivt og at højne datakvaliteten ved langt bedre understøttelse af arbejdsgange for inddatering og kvalitetssikring af data hos kommuner, Miljøstyrelsen og forsyninger.

Projektet har afsluttet omstruktureringen af den eksisterende PULS-database pr. 31.12.2019. DMP har parallelt udviklet en ny brugergrænseflade til PULS-systemet. Den nye, forbedrede version af PULS blev lanceret den 5. februar 2020.

Se nærmere om PULS hos Danmarks Miljøportal

Projektet har udviklet en vandløbsreference til at forbedre og effektivisere det daglige administrative arbejde hos myndigheder og lette arbejdsprocesser, som i dag er meget ressourcekrævende. Med Vandløbsreferencen vil man fremadrettet kunne referere til et bestemt sted på et vandløb uden at skulle udveksle information om den bagvedliggende geometri. Alle systemer, der implementerer referencen, vil automatisk anvende det samme geometriske grundlag fra GeoDanmark og parallel vedligeholdelse af geometri overflødiggøres derfor.

En væsentlig målsætning i FODS 6.1 er at sikre sammenhængende data om det hydrologiske kredsløb. Et skridt på vejen hertil er at sikre lettere, hurtigere og mere præcis udveksling af vandløbsdata. Vandløbsreferencen vil være en grundlæggende infrastrukturkomponent, som muliggør en let og præcis sammenstilling og udveksling af data om vandløb på tværs af myndigheder og systemer. Vandløbsreferencen bidrager dermed til effektivisering af den digitale vandløbsforvaltning og skaber bedre rammer for langsigtet planlægning i både miljø-, klimatilpasnings- og varslingsopgaver.

Find flere informationer om og tilgå vandløbsreferencen

Igangsatte projekter

Med projektet Samling af vandløbsdata er det målet, at muliggøre at vandløbsdata fra forskellige dataejere kan udstilles samlet. Projektet omfatter hydrometriske data (vandstandsdata og vandføringsdata) samt skikkelsesdata (vandløbsforløb, opmålinger, og regulativer).

Hvad løser vi?

Der er et behov for samling og visning af vandløbsdata til planlægnings- og her-og-nu-opgaver til styring og overvågning i vandløbsforvaltningen. Ved at samle vandløbsdata muliggøres let og entydig sammenstilling af data og er med til at fremme en effektiv udnyttelse af eksisterende vandløbsdata.

Forløb på projektet

Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2020.

Ændrede klimatiske forhold medfører blandt andet stigende problemer med oversvømmede marker og vand i vores kældre. Forholdene stiller nye krav til indsatser i det offentlige og hos de private. For at imødekomme dette er der behov for flere og bedre data om de hydrologiske forhold. Med etableringen af et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP) imødekommes den øgede efterspørgsel efter data om de terrænnære hydrologiske forhold for både historisk tid, nutid og fremtid.

HIP består af:

  • Landsdækkende modelberegninger for de terrænnære hydrologiske forhold i 100 meter grid både i historisk tid og som klimafremskrivninger frem til 2100
  • En brugergrænseflade i tilknytning til SDFE’s portal, dataforsyingen.dk, som skal give samlet adgang til de nye landsdækkende modelberegninger og en lang række hydrologiske data
  • En brugergrænseflade i regi af Danmarks Miljøportal med fokus på brug af modelberegningerne i relation til klimatilpasning.

Hvad løser vi?

Formålet med HIP er at sikre det gode beslutningsgrundlag og den gode dialog på tværs af faggrupper og administrative skel, når der arbejdes med hydrologiske data. Dette er især relevant i forhold til, hvordan vi som samfund bedst håndterer de nye og stigende udfordringer med højtstående grundvand. Det er ønsket, at HIP med intuitive visualiseringer af data og modelberegninger vil være med til, at flere data kommer i brug, når der planlægges og investeres i fx klimatilpasning.

Forløb på projektet

Arbejdet med HIP blev igangsat medio 2018. Projektet gennemføres på baggrund af et forudgående metodeudviklingsprojekt, der har udviklet nye og bedre metoder til modellering af terrænnære hydrologiske forhold og oversvømmelser ved brug af GEUS’ Nationale Vandressource Model (DK-modellen). Der kan læses mere om metodeudviklingsprojektet under ”Færdiggjorte projekter”. 

HIP-projektet er nu i gang med sin udviklingsfase, og projektet forventes færdig sidst på året.