Skjern Å

Fælles data om terræn, klima og vand

Eksisterende hydrologiske data skal skabe vækst og øget effektivisering i et samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner.
Samarbejdet vil skabe bedre beslutningsgrundlag for investeringer i klimatilpasning, vandforvaltning, anlægsarbejder og beredskab

I en tid hvor skybruddene bliver flere, vintrene vådere og somrene tørrere, er det vigtigt at sikre, at eksisterende hydrologiske data bruges på den mest effektive måde, så beslutninger om klimatilpasning, vandforvaltning og infrastrukturinvesteringer træffes på et solidt datagrundlag.

Derfor har regeringen, KL og Danske Regioner nedsat initiativet Fælles data om terræn, klima og vand som en del af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Ændrede klimaforhold skaber nye udfordringer

Initiativet er iværksat på baggrund af de udfordringer og ændrede myndighedsopgaver, som følger af klimaforandringer og disses påvirkninger af vandets kredsløb, fx i form af kraftigere skybrud og højere grundvandsstand.

Ved at sikre en effektiv fællesoffentlig brug af data, bedre tilgængelighed og koordineret datainfrastruktur vil myndigheder, virksomheder og borgere kunne effektivisere deres arbejde med håndteringen af vand. Initiativet vil være med til at skabe vækst og gode beslutningsgrundlag for bl.a. klimatilpasning og infrastrukturinvesteringer.

Hvordan realiseres projektet?

En række projekter er igangsat, og to af projekterne er allerede realiseret.

Færdiggjorte projekter

Det fællesoffentlige samarbejde om Fælles data om terræn, klima og vand har allerede skabt resultater et år inde i initiativets levetid med udarbejdelsen af et Katalog over eksisterende data til brug for kommunernes klimatilpasning.

Kataloget er blevet udarbejdet på baggrund af, at kommunerne har udtrykt et behov for at få bedre overblik over eksisterende hydrologiske data samt øvrige data relateret til terræn, klima og vand til brug for klimatilpasningsopgaver. Formålet med datakataloget er at give kommunerne et øjebliksbillede af eksisterende terræn-, vand- og klimadata. Det gør kommunerne i stand til at effektivisere og minimere tiden brugt på fremsøgning af data og metadata til brug for deres klimatilpasnings- og vandforvaltningsopgaver.

Læs nyhed om datakataloget

Kataloget er digitalt tilgængeligt på Klimatilpasning.dk

Metodeprojektet har været gennemført som et forudsætningsprojekt for udvikling af et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP). Projektet er baseret på et datasamarbejde på tværs af myndigheder og vandforsyninger. Datasamarbejdet har muliggjort anvendelse af forskellige dataejeres hydrologiske data til udvikling af nye metoder til landsdækkende modellering af vandløb og terrænnært grundvand og til kortlægning af oversvømmelser fra vandløb og terrænnært grundvand.

Læs slutrapporten her

Modelberegninger foretages med Danmarks nationale vandresourcemodel, DK-modellen, og oversvømmelseskortlægninger foretages med anvendelse af detaljerede terrændata fra Danmarks Højdemodel.

Resultaterne viser, at adgang til flere data om de terrænnære hydrologiske forhold giver bedre muligheder for landsdækkende modellering af terrænnært grundvand og oversvømmelser.

Specifikt har projektet udviklet bedre metoder til modellering af terrænnært grundvand samt metoder der muliggør landsdækkende beregning af vandstande i vandløb under hensyntagen til opstuvningseffekter i situationer med øget havvandsstand. Der er ligeledes udviklet metoder til at kombinere modellerede vandstande med terrændata fra Danmarks Højdemodel. Herved muliggøres detaljeret kortlægning af terrænnært grundvand og oversvømmelser fra vandløb og grundvand med høj detaljeringsgrad.

Hydrologisk Informations- og Prognosesystem

Metoderne vil blive anvendt til udvikling af et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP), der vil levere hydrologiske data og modelberegninger om terrænnært grundvand og vandløb over 25 år, ligesom effekten af forventede klimaforandringer vil blive beregnet med anvendelse af de nye metoder.

HIP vil kunne understøtte samarbejder på tværs af myndigheder og planlægningssektorer til bedre vandforvaltning, klimatilpasning, grundvandskortlægning, by- og infrastrukturplanlægning og risikovurdering for oversvømmelse og spredning af forurening. HIP vil bl.a. kunne fungere som screeningsværktøj til udpegning af problemområder.

Igangsatte projekter

Projektet omstrukturerer den eksisterende PULS-database, og består i en infrastrukturomlægning samt etablering af nye og mere tidssvarende snitflader mellem database og brugersystemer.

PULS er en fællesoffentlig database, der drives af Danmarks Miljøportal, og indeholder punktkildedata, som indberettes af Miljø- og Fødevareministeriet, kommuner, anlægsejere og analyselaboratorier i forbindelse med fx overvågningsprogrammer, tilsyn og tilladelser.

Hvad løser vi?

En infrastrukturomlægning af den eksisterende database skal bl.a. bidrage til at optimere processerne for inddatering og udtræk af punktkildedata samt øge systemets performance. Projektet skal bidrage til at øge troværdigheden af punktkildedata og skabe mere effektive arbejdsgange i forbindelse med indberetninger og dataudtræk. Projektet har således til formål at understøtte arbejdet med overvågning af overfladevandmiljøet i Danmark. 

Forløb på projektet

Projektet er i gennemførelsesfasen og forventes realiseret ved udgangen af 2019.

Projektet har til formål at lave en vandløbsreference. En vandløbsreference skal sikre let og entydig sammenstilling af geografiske vandløbsdata, som benyttes af danske myndigheder på tværs af landet. En vandløbsreference skal forbedre og effektivisere det administrative arbejde med vandløbsforvaltning.

Hvad løser vi?

Danske myndigheder, som i dag arbejder med vandløbsdata, benytter forskellige metoder til stedfæstelse af oplysninger. Der eksisterer i dag ikke ét autoritativt datasæt med geografiske vandløbsstreger, som data kan tilknyttes. Der er derfor behov for en vandløbsreference, som sikrer effektiv udveksling af de samlede vandløbsdata på tværs af organisationerne.

Forløb på projektet

Projektet har været i gang siden januar 2018. Vandløbsreferencen forventes lanceret primo 2020.

Med projektet Samling af vandløbsdata er det målet, at data om vandløb, grundvand og havvandsspejl samles og udstilles. Visse data vil blive udstillet i realtid. Både hydrometriske data (vandstandsdata og vandføringsdata) samt skikkelsesdata (vandløbsforløb, opmålinger, og regulativer) vil indgå.

Hvad løser vi?

Der er et behov for samling og visning af vandløbsdata til planlægnings- og her-og-nu-opgaver til styring og overvågning i vandløbsforvaltningen. Ved at samle vandløbsdata og lave infrastruktur som muliggør let og entydig sammenstilling af disse data, sikres en mere effektiv udnyttelse af disse data.

Forløb på projektet

Analysefasen for projektet er igangsat i oktober 2018. Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2020.

HIP er et udviklingsprojekt, der bl.a. skal øge tilgængeligheden af hydrologiske data ved at visualisere sammenhængende hydrologiske, historiske data og realtidsdata. På sigt skal HIP beregne prognoser for vandløb, grundvand og oversvømmelser for hele Danmark, på tværs af administrative grænser.

Hvad løser vi?

Et intelligent Hydrologisk Informations- og Prognosesystem findes på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. Systemet skal samle og analysere data og kommunikere med andre systemer for at levere modelberegninger og sammenlignelige hydrologiske målinger for vandløb og grundvand i realtid, samt observationer af oversvømmelser. Med inspiration fra nabolande er det målet at oprette et højkvalitets informationssystem til landets myndigheder, virksomheder og borgere.

Forløb på projektet

Der er truffet beslutning om etablering af de grundlæggende elementer i et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem. Det betyder, at der frem mod 2020 etableres en it-infrastruktur for systemet. Der tilvejebringes landsdækkende beregninger for dybden til terrænært grundvand i en skala på 100 meter. Der vil ligeledes blive beregnet vandføring ca. hver kilometer i vandløb. Endelig vil der blive lavet fremskrivninger for både det terrænnære grundvand og for vandføring i vandløb på baggrund af klimascenarier. Man kan fx forestille sig, at der etableres fremskrivninger for årene 2050 og 2100.

Læs mere om potentialerne for udvikling af et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem i et finere grid under faktaboksen om det afsluttede metodeprojekt.

Der er blevet udarbejdet en analyse, der kortlægger effekterne af det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem. 

Initiativets organisering

Digitaliseringsstrategien løber fra 2016 til udgangen af 2020. Det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der har ansvaret for udmøntning og koordinering af initiativet om Fælles data om terræn, klima og vand.

Der er nedsat en styregruppe for initiativet. Styregruppen har ansvaret for beslutninger om gennemførsel af tiltag under initiativet. Den består af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, KL og Danske Regioner. Vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Stine Leth Rasmussen er formand for initiativstyregruppen.

Styregruppens arbejde understøttes af en sekretariatsarbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra initiativets fire parter. I udmøntningen af de enkelte projekter deltager adskillige relevante institutioner, herunder DMI, GEUS og Kystdirektoratet.