RTK-tjenester

Når man foretager præcisionsopmåling med GNSS er det i de fleste tilfælde nødvendigt at knytte sine GNSS-målinger op mod en RTK-tjeneste, dvs. en tjeneste, der løbende overvåger og korrigerer for unøjagtigheder og forstyrrelser i GNSS-satellitternes signaler

I en del af vores nabolande står den nationale geodætiske myndighed for RTK-tjenesten. I Danmark har vi i stedet en struktur, hvor SDFE som national geodætisk myndighed registrerer og kontrollerer kommercielle leverandører af RTK. De registrerede tjenester skal dokumentere, at de lever op til de nøjagtigheds- og tilgængelighedskrav, der er specificeret i “Norm for RTK-tjenester”.

SDFE kvalitetskontrollerer registrerede tjenester ved at foretage årlige beregninger af referencestationerne i tjenesternes net og ved at gennemgå dokumentation fra tjenesterne. Udbydere af godkendte RTK-tjenester holder løbende SDFE ajour omkring udviklingen af tjenesterne.

 For tiden er der to registrerede udbydere af RTK:

GPSnet.dk

v/ Geoteam A/S,

Energivej 34, 2750 Ballerup

http://www.GPSnet.dk

Registreret den 1. september 2008

 

og

 

Leica SmartNet Danmark

v/ Leica Geosystems A/S

Hørkær 12A, 2730 Herlev

http://smartnet.leica-geosystems.dk

Registreret den 1. september 2008