Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
ofte-stillede-spoergsmaal870x200

Ordforklaringer

For at guide dig på vejen fra jord til kort har vi på denne side samlet en række korte forklaringer på nøglebegreber fra geodæsiens stringente (men ikke altid ukomplicerede) vej, fra den mudrede virkelighed i marken til det strømlinede kort på skærmen

DVR90

Se kote


DNN

Se kote


ETRF

European Terrestrial Reference Frame.  Se ETRS89


ETRS89

European Terrestrial Reference System, 1989, er det koordinatsystem, der benyttes over det meste af Europa. Systemet er billedligt talt sømmet fast på den eurasiske kontinentalplade og følger pladen i dens drift. Derfor er koordinatforandringer målt i forhold til ETRS89 minimale og afspejler udelukkende lokale ændringer i jordoverfladen, fx som resultat af jordsætninger eller resteffekter af afsmeltningen af sidste istids isdække i Norden.

ETRS89 gøres praktisk anvendeligt gennem et net af kontinuerligt observerende GNSS-stationer, som koordineres af organisationen EUREF. Koordinaterne for disse stationer udgør referencerammen ETRF, European Terrestrial Reference Frame, som geodætisk kaldes en “realisering af ETRS89”. ETRF nydefineres med jævne mellemrum, efterhånden som kendskabet til jordens bevægelser øges.


FVR09

Se kote


Geodæsi

Geodæsi er videnskaben om Jordens form, størrelse og tyngdekraft. Geodæsien beskæftiger sig også med at udvikle koordinatsystemer, der gør, at man entydigt kan udtrykke, hvor man befinder sig på Jorden og i dens umiddelbare nærhed.

Gennem disse koordinatsystemer leverer geodæsien det geofysiske og matematiske grundlag for stedbestemmelse, navigation og geografisk infrastruktur.

Det er nok ikke overraskende, at jordens form og størrelse har betydning for de koordinatsystemer, vi bruger til at bestemme vores position med. Men hvor kommer tyngdekraften ind i billedet? Det gør den gennem højdekoordinaterne: Højdekoordinater måles traditionelt langs en lodret akse. Men det er Jordens tyngdekraft, der bestemmer hvilken retning, der er lodret.

Derfor er det også tyngdekraften, der er grundlaget for højdemålinger - og tyngdekraften varierer fra sted til sted: Den afhænger af hvor tung Jordens undergrund er i omegnen af det sted, hvor man står.

Så geodæter arbejder indgående på at gøre information om variationer i tyngdekraften tilgængelig og anvendelig. Det sker bl.a. i form af geoidemodeller.

Hvis de geodætiske koordinatsystemer skal kunne anvendes mere end nogle få måneder ad gangen, skal man korrigere for jordoverfladens bevægelser. Derfor er geodæter over hele verden travlt beskæftigede med at måle og modellere kontinenternes drift og jordoverfladens opstigning efter sidste istids nedbøjning.


Geoide

Geoiden er løst sagt udgangspunktet for kotemålinger. Til søs er geoiden en flade, der alle steder falder sammen med middelvandstanden det pågældende sted. Derfor omtales en kote ofte som “højden over havet”. Til lands udgør geoiden en tænkt flade, der angiver hvor højt vandet vil komme til at stå et givent sted, hvis man graver en kanal derfra og ud til havet.

En geoidemodel er en matematisk model for geoidens højdevariation hen over et geografisk område. Geoidemodeller er oftest udført som et grid af geoidehøjder.

I Danmark falder geoidens højde ca. 5 meter fra Vesterhavet til Østersøen, så det er en effekt man er nødt til at tage højde for i større bygge- og anlægsarbejder.


Geoidemodel

Se geoide


GNSS

GNSS er en forkortelse for ”globale navigationssatellitsystemer”. Det amerikanske GPS, Global Positioning System, er det mest kendte. Det har været operationelt siden 1980erne. Det russiske GLONASS er næsten samtidigt, mens det europæiske GALILEO og det kinesiske Beidou-2 endnu er under opbygning. Før GPS fandtes der simplere navigationssatellitsystemer: Det amerikanske TRANSITsystem var operationelt allerede i starten af 1960erne. Det var dog hverken så præcist eller så let at anvende som nyere satellitsystemer og modtagere.

Se også Time and Navigation hos Smithsonian Institution.


GR96

Den grønlandske GNSS-baserede referenceramme. Indført ved opmålings- og beregningskampagner i slutningen af 1990erne


GVR16

Den seneste grønlandske højdereference. Se kote


ITRF

International Terrestrial Reference Frame. Se ITRS


ITRS

International Terrestrial Reference System. Et jordcentreret koordinatsystem defineret af International Earth Rotation and Reference Systems Service, IERS. IERS gøres praktisk anvendeligt gennem målinger i et net af kontinuerligt observerende GNSS-stationer, kombineret med flere andre geodætiske målesystemer. Tilsammen udgør koordinaterne for stationerne i disse målesystemer International Terrestrial Reference Frame, som geodætisk kaldes en “realisering af ITRS”.

Første udgave af ITRF kom i 1989.  Efterhånden som mængden af målinger, analyser og viden er vokset, er den blevet opdateret mange gange siden, sidst i 2014. I mange sammenhænge er det dog stadig den foregående realisering, ITRF2008, der benyttes.


Kote

Et punkts kote er dets ”højde over havet”, forstået som havniveauets middelværdi, målt over en længere årrække og over et større område. Derfor er kotesystemet, som også kaldes den vertikale reference, afhængigt af hvilken årrække og hvilket område middelvandstanden er beregnet over.

I Danmark benytter vi for tiden DVR90, Dansk Vertikal Reference af 1990, som kotesystem. Tidligere benyttedes DNN, Dansk Normal Nul, og mere lokale kotesystemer som Københavns Nul.

I Færøerne benyttes kotesystemet FVR09. I Grønland er systemet GVR16 under indføring.

Da vandstanden ændrer sig både på grund af globale og lokale effekter, er det typisk nødvendigt at indføre nye kotesystemer et par gange pr. århundrede.


Nivellement

Inden for geodæsi betyder nivellement “opmåling med sigteinstrumenter”. Ved nivellement måler man højdeforskelle (eller rettere: koteforskelle) mellem to punkter fx ved at sigte med en vandret monteret målekikkert fra et sted mellem de to punkter til to målestokke opstillet lodret over de to punkter. Forskellen på de aflæste højder afspejler koteforskellen på de to punkter.

Ved nivellement får man, i modsætning til højdemåling med GNSS, effekter fra Jordens tyngdefelt med i målingen. Det betyder, at nivellementsmålinger afspejler, hvilken vej vand vil løbe i landskabet. Det gør GNSS-målinger ikke i samme grad.


Præcisionsnivellement

Præcisionsnivellement er, udover at være nivellement med høj præcision og nøjagtighed, betegnelsen for den nivellementstype, der benyttes ved målinger i det overordnede præcisionsnivellementsnet. Nettet, som i grove træk følger hovedlandevejsnettet, består af ca. 3000 punkter, mange af dem underjordiske for langtidsstabilitetens skyld. Nettet har været opmålt tre gange de sidste ca. 100 år. Målekampagnerne kaldes henholdsvis første, andet og tredje præcisionsnivellement. De har givet omfattende viden om landskabets stabilitet og er en væsentlig del af datagrundlaget bag DVR90.


REFFO

REFFO er navnet på det færøske referencenet. Det blev nyopmålt 2008-2009 i forbindelse med Færøernes indføring af ETRS89 og FVR09.


REFGR

REFGR er navnet på det grønlandske referencenet. Det blev opmålt og nyberegnet i 1990erne i forbindelse med indføringen af den grønlandske referenceramme GR96 


RTK

RTK, Real Time Kinematic, er et system og en (sædvanligvis kommerciel) infrastruktur, der giver en GNSS-modtager adgang til korrektionssignaler, som væsentligt forbedrer nøjagtigheden ved kortvarige målinger.

Kontakt