Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
satellit 1 870 x 200

Saccess

Med Saccess kan du følge udviklingen i det danske landskab gennem de seneste tre årtier

Saccess er en webapplikation, hvor du kan se og hente satellitbilleder. Saccess indeholder billeder fra satellitterne Landsat TM, WorldView-2, SPOT-5 samt Sentinel-2.

Hvad består datasættene af?

På Saccess.dk findes to billeddækninger: Enkel- og landsdækkende billeder. Dele af Danmark er dækket af Landsat TM for perioderne 1984 – 1988 og 2005 – 2007 samt fra WorldView-2 fra 2011 – 2012. Landsdækkende billeder er tilgængelige fra SPOT-5 fra 2012 og Sentinel-2 fra 2016. 

De forskellige datatyper

Landsat TM 1984-1988 og 2005-2007

Frem til midten af 1980-erne var Landsat det eneste kommercielle satellitprogram. Landsat TM er en sensor på satellitterne Landsat 4 og 5, som har været i brug siden juli 1982. Data registreres i syv spektrale bånd med en geometrisk opløsning på 30 meter, samt et termisk bånd, som registrerer temperaturen på jordoverfladen. Størrelsen på en scene  er ca. 180 x 180 kilometer. Data er optaget fra juni til september og har en geometrisk opløsning på 15 – 30 meter. 

Copyright for Landsat-data over Danmark i 1980-erne: Landsat Imagery, ESA/Eurimage, 1986-1990

Copyright for Landsat-data over Danmark 2005-2007: Landsat Imagery, ESA/Eurimage, 2005-2007

Læs mere:

 

SPOT-5: 2012

Den første SPOT-satellit (SPOT-1) begyndte at tage billeder af jordoverfladen i 1986. Den efterfulgtes senere af SPOT-2 (1990), SPOT-3 (1993), SPOT-4 (1998) samt SPOT-5 (2002). De tre første satellitter i SPOT-programmet leverede data i 20 meters opløsning i tre spektrale bånd – grønt, rødt, og nærinfrarødt – samt sort/hvide data i 10 meters opløsning. SPOT-4 indeholdt samme spektrale bånd som sine forgængere samt et fjerde bånd, det melleminfrarøde.

Dataserien består af billeder fra SPOT-5, der giver forbedrede kortlægningsmuligheder gennem multispektrale data med 10 meters opløsning (20 meter for det melleminfrarøde bånd). Billederne er taget i vækstsæsonen. I enkelte områder er der suppleret med data fra SPOT-4 for at få billeder uden skyer.

Copyright for SPOT-data over Danmark 2012: CNES©Distribution SpotImage, 2012.

Læs mere:

WorldView-2: 2011-2012

WorldView-2 blev i 2009 opsendt som en del af en serie af satellitter; således blev WorldView-1 opsendt i 2007 og WorldView-3 i 2014. Data registreres i ét panchromatisk, spektralbånd med en geometrisk opløsning på omk. 50 cm samt otte multispektrale bånd, som har en geometrisk opløsning på omk. 2 m. Sidstnævnte er inddelt i fire bånd (red, grøn, blå, nærinfrarød) samt fire helt nye bånd (’red edge’, en kystfarve, gul og nærinfrarød2). Sidstnævnte gjorde, at WorldView-2 ved opsendelsen var den satellit, der tilbød den største diversitet mht. udvalg af spektralbånd.

En scenes størrelse er ca. 16 x 16 km. Billeder i dataserien her er optaget fra juni 2011 til april 2012.

Copyright for WorldView-data over Danmark 2012: ©EUSI, Inc, 2012

Læs mere:

Sentinel-2: 2016

Indenfor rammerne af det europæiske jordobservationsprogram Copernicus har den europæiske rumorganistation ESA (European Space Agency) udviklet en række satellitter kaldet Sentinel. Satellitterne bruges til at studere Jorden og atmosfæren for bl.a. at kunne levere viden om hav, miljø og klima. De kan desuden anvendes i forbindelse med håndtering af ulykker og nødsituationer.

Sentinel-2A er den første af to identiske, optiske satellitter, der er specifikt designet til studier af Jordens landområder. Sentinel-2A blev opsendt d. 3. april 2015, mens tvillingesatellitten Sentinel-2B blev opsendt d. 7. marts 2017. Grundet de ens satellitsystemer er der planlagt en kontinuerlig datastrøm frem til i hvert fald 2030.

 Sentinel-2 optager billeder i 13 forskellige spektralbånd, hvoraf de synlige og et nærinfrarødt bånd har en geometrisk opløsning på 10 m. Dette gør billederne særligt velegnede til vegetationsstudier,  f.eks. indenfor skov- og landbrug.

Bemærk, at der ikke er systemkorrigerede data tilgængelige fra Sentinel-2. Dette skyldes, at de leverede grunddata allerede er geometrisk korrigerede.

Inden data lægges på Saccess.dk, forbedres geometrien yderligere ved brug af en national højdemodel samt kontrolpunkter opmålt fra ortofotos fra fly. Data transformeres derefter til en national projektion og tildeles et kortere navn end dét givet fra ESA; dermed bliver de nemmere at bruge.

Læs mere:

Ortokorrigerede data

De fleste anvendelser af satellitbilleder kræver høj geometrisk nøjagtighed. De informationer, der findes i billederne, anvendes ofte sammen med anden geografisk information. Det er derfor nødvendigt, at billederne holder samme nøjagtighed som relevante landkort og andre georefererede data. Det samme gælder, når billeder fra forskellige tidspunkter sammenlignes for at studere forandringer over tid.
For at opnå dette korrigeres satellitdata, så der tages hensyn til jordkrumning, højdeforskelle i terrænet og andre forhold, som geometrisk forvansker billedinformationen. Herved opnås et ortokorrigeret produkt, som har samme geometriske egenskaber som et landkort.

Systemkorrigerede data

Systemkorrigerede data er observationer, som er så tæt på rådata som muligt. De er kun korrigeret for satellitsystemets interne parametre.

Mosaikker

Mosaikkerne består af flere billeder, som er sat sammen for at dække større områder. Mosaikkerne kan leveres både i form af infrarøde billeder, som især fremhæver forskellige vegetationstyper, og som naturlige farvebilleder.