Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Danmarks Højdemodel

Hvilke områder bliver oversvømmet, når havet stiger, og hvor løber regnvandet hen, når vi har skybrud? Danmarks Højdemodel kan svare på disse spørgsmål

Når ekstremregn og stormflod rammer landet, bliver kældre, veje og huse i lavtliggende områder oversvømmet – med store skader til følge.

En af de vigtigste anvendelser af data fra Danmarks Højdemodel er at kortlægge oversvømmelsesrisiko og udpege de områder, hvor det er nødvendigt at bygge diger eller etablere nye korridorer, der kan lede vandet væk.

Danmarks Højdemodel indeholder detaljeret information om højdeforholdene i Danmark og kan bruges til at kortlægge, hvor vandet strømmer hen og samler sig ved ekstreme vejrhændelser som stormflod og skybrud. Disse højdedata giver mulighed for at producere detaljerede og præcise kort, der viser vandets indtrængen og udbredelse i by og langs kyster og vandløb for hele landet. Kortene bruges blandt andet af Beredskabet og DMI til at skabe et realtidsbillede af den aktuelle situation, når vandet trænger sig på under ekstreme vejrhændelser som stormflod og skybrud. De bruges også af kommuner og statslige myndigheder i den langsigtede planlægning af klimatilpasningsindsatsen.

Danmarks Højdemodel anvendes også på forsvars-, beredskabs- og miljøområdet, i forbindelse med større byggeri- og anlægsprojekter, kortlægning og arkæologisk arbejde.

Data er frit tilgængelige

Danmarks Højdemodel er en del af de fællesoffentlige grunddata, der stilles frit til rådighed for borgere, private virksomheder og den offentlige sektor. Du kan hente data via Kortforsyningen , hvor DHM-produkterne findes som web-tjenester og som data til download.

Hvad er Danmarks Højdemodel?

Danmarks Højdemodel består af flere datasæt, der tilvejebringes ved laserscanning af hele Danmark fra fly. Den udsendte laserstråle reflekteres af terræn eller overflade, og dén tid, det tager for det reflekterede signal at returnere til flyet, bruges til at beregne terrænets eller overfladens højde. Efter indsamling af disse punktmålinger fra laserscanning bearbejdes data for at kortlægge højden af terræn og den fysiske overflade i et fint grid for hele Danmark. Resultaterne fra kortlægningen afspejler højdeforholdene i landskabet i relation til det gennemsnitlige havniveau med høj detaljeringsgrad og stor nøjagtighed.

Den seneste Danmarks Højdemodel er formentligt verdens bedste landsdækkende højdemodel. Den består af 415 milliarder punktdata, der bruges til at kortlægge højdeforskelle for terræn og overflade i 0,4 m grid for hele landet. 

De to højdemodeller

DK_DHM_terræn570x321
DK_DHM_overflade570x321

Her kan du se forskellen på de to højdemodeller DHM/terræn (venstre) og DHM/overflade (højre)

Sådan indsamler vi data om Danmarks Højdemodel

Danmarks Højdemodel er indsamlet ved laserskanning fra fly. Læs om, hvordan data er indsamlet.

Produkter

Danmarks Højdemodel består af flere produkter. Her kan du læse om hvert enkelt produkt.

DHM/Punktsky

undefined

DHM/Punktsky indeholder punkter indsamlet ved laserscanning, og er det datasæt, som ligger til grund for beregningen af de øvrige DHM-produkter. Punkterne er klassificeret som blandt andet terræn-, bygnings-, vegetations- og bropunkter. Punktskyen er lagret i binært LAZ-format med gennemsnitligt 4,5 punkter /m2. Vertikal RMSE ca. 5 cm. Horisontal RMSE ca. 15 cm.

DHM/Terræn

undefined

DHM/Terræn er en digital højdemodel af terrænets højde i forhold til det gennemsnitlige havniveau. Modellen er lagret i et grid (raster) med en cellestørrelse på 0,4 meter.

DHM/Overflade

undefined

DHM/Overflade er en digital højdemodel af den fysiske overflade, som beskriver højden af bygningsanlæg og vegetation i forhold til det gennemsnitlige havniveau. Modellen er lagret i et grid (raster) med en cellestørrelse på 0,4 meter.

DHM/Terræn skyggekort

undefined

DHM/Terræn_skyggekort er en visualisering af terrænmodellen, som anskueliggør variationer i terrænets hældning, der opfattes som et kort med 3-dimensional virkning. DHM/Terræn_skyggekort kan bruges som baggrund i forskellige kort. Kan ikke downloades, men er tilgængelig som korttjeneste.

DHM/Overflade skyggekort

undefined

DHM/ Overflade_skyggekort er en visualisering af overflademodellen, som anskueliggør variationer i overfladen, der opfattes som et kort med 3-dimensional virkning. DHM/Overflade_skyggekort kan bruges som baggrund i forskellige kort. Kan ikke downloades, men er tilgængelig som korttjeneste.

DHM/Hydrologiske tilpasninger

DHM/Hydrologiske tilpasninger viser steder i DHM/Terræn, hvor terrænmodellen skal justeres for at modellere hvor overfladevandet løber. Der skal f.eks. ”skæres” huller i trafikårer, så åforløb herunder ikke blokeres af vejen. Hver udpegning er en vektor, enten linje eller hesteskoformet, med en attribut for koter og type af rettelse. 

DHM/Nedbør

undefined

DHM/Nedbør er en terrænmodel, der adskiller sig fra DHM/Terræn ved, at de hydrologiske tilpasninger er indarbejdet i DHM/Terræn, således at overfladevandet kan simuleres i modellen, som det strømmer i naturen f.eks. ind under veje, hvor den krydses af en å. Sluser ud mod havet er åbne.

DHM/Havstigning

undefined

DHM/Havstigning er en terrænmodel til brug for simulering af oversvømmelser på grund af havvandsstigning, f.eks. en stormflod. Da sluser vil være lukkede ved en stormflod, er disse lukket i modellen.

DHM/Bluespot-ekstremregn

undefined

DHM/Bluespot_ekstremregn viser lavninger i terrænet, der vil fyldes med vand hvis ikke der er kloakering eller nedsivning. Modellen tager således ikke højde for kloakering eller nedsivning. Enheden er angivet i meter regn, der skal falde for, at en lavning uden afløb vil blive oversvømmet.

DHM/Havvand på land

undefined

DHM/Havvand på Land viser, hvilke arealer der bliver oversvømmet ved en given havvandstand. Disse arealer har i modellen en åben forbindelse til havet, og arealets højde ligger samtidig under den givne havvandstand. I kortet tages der ikke højde for størrelsen af åbningen ud mod havet. Dermed giver kortet ikke information om, hvor lang tid der går, før arealet vil blive oversvømmet efter, at den givne havvandstand er nået. Hver pixelværdi angiver det havniveau, der foranlediger oversvømmelse af pixlen.

Hvad kan Danmarks Højdemodel bruges til?

Danmarks Højdemodel har en bred vifte af anvendelser. I det følgende er kort anført nogle eksempler på kendte og potentielle anvendelser af såvel terræn- som overflademodeller.

Forsvar og beredskab

Såvel Forsvaret som beredskabssektoren er afhængig af nem adgang til såvel overflademodel som terrænmodel.

I beredskabssammenhæng er nøjagtig højdeinformation helt afgørende for indsatsen i forbindelse med f.eks. akut forurening eller stormflod, og ikke mindst i forbindelse med forurenende stoffers spredning i atmosfæren, hvor 3D-information er nødvendig.

I forbindelse med planlægning af VIP-besøg giver terræn- og overflademodeller kombineret med kortlægning af de fysiske omgivelser bedre muligheder for at kunne iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, beregne flugtruter, lave line-of-sight analyser mm.

Forsvaret har endvidere nogle specifikke behov for nøjagtige højdedata som input til føringssystemer for mandskab og materiel, samt til beregning af ballistiske baner for våbenføringssystemer. 

Miljø og klima

Højdemodellen er et værdifuldt redskab til kystsikring, til planlægning af fremtidige byggerier og anlæg, til kortlægning af behov for forstærkning af eksisterende anlæg og til korrekt udpegning af risikoområder, når klimaforandringer medfører øget vindpres, mere nedbør og øget vandstand i havene.

En nøjagtig højdemodel er helt afgørende for at kunne følge kystens udvikling, og derigennem bestemme proaktive tiltag til sikring af de danske kyststrækninger. Ligeledes vil kommende stormhændelser medføre behov for ajourføring af data.

Højdemodellen har f.eks. udgjort et uundværligt datagrundlag for etableringen af flere værktøjer på Klimatilpasningsportalen (link: klimatilpasning.dk), som varetages af Miljøstyrelsen.

I arbejdet med EU's Miljødirektiver danner højdemodellen sammen med andre datasæt grundlag for overvågning, analyser og konsekvensvurderinger.

Herudover anvendes terrænmodeller til modellering af overfladeafstrømning, mhp. beregning af risiko for erosion og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Terrænmodeller anvendes også ifm. grundvandsmodellering. Idet grundvandstanden oftest refererer til terrænoverfladen, vil en forbedret terrænmodel bidrage til mere nøjagtig modellering af grundvand samt til undersøgelser af saltvandsindtrængning i og forurening af grundvandsreservoirerne.

Såvel overflademodellen som terrænmodellen vil være et vigtigt input til brug for støjmodellering og VVM-undersøgelser (Vurderinger af Virkninger på Miljøet). Forsvaret har bl.a. et stort behov herfor til støj- og miljøberegninger for flyvestationer, skydebaner, øvelsesarealer, sprængningsområder og militære transporter, idet Forsvaret skal kunne dokumentere forventet påvirkning af omgivelserne, forud for iværksættelse af disse aktiviteter.

Byggeri og anlæg

Byggesagsbehandling, støjberegninger og volumenberegninger er andre typiske anvendelsesområder. Der skal således fremstilles 3D-modeller i forbindelse med større anlægsarbejder, jf. bekendtgørelse under Statsbyggeloven.

Terrænmodellen vil udgøre et væsentligt input i grov-projekteringen af nye anlægsarbejder samt til udvidelser af eksisterende anlæg. Terrænmodellen vil således udgøre en væsentlig del af beslutningsgrundlaget ved placering af nye bygninger og større bevoksninger, og vil kunne danne grundlag for overslagsberegninger af jordvolumener.

Terrænmodel og overflademodel kan i kombination anvendes til at estimere højdekoter samt beregne ”udsyn” ifm. projektering af anlægsarbejder under hensyntagen til både geografisk beliggenhed og landskabsæstetik.

Topografisk kortlægning

I forbindelse med det kommunalt-statslige samarbejde omkring etablering af en sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning (GeoDanmark) benyttes terrænmodellen bl.a. til opretning af de fotos fra fly (ortofoto), der er grundlaget for kortlægning og ajourføring.

Ligeledes danner terrænmodellen baggrund for nye og langt mere detaljerede højdekurver, som bl.a. efterspørges af Forsvaret som input til den militære kortlægning.

Arkæologi og historie

En detaljeret højdemodel er værdifuld ifm. kortlægning og beskrivelse af det danske kulturlandskab, herunder registrering af fredede fortidsminder, identifikation af oldtidsveje, oldtidsagre og andre menneskeskabte påvirkninger af det fysiske landskab.

Med Danmarks Højdemodel (DHM) har arkæologien fået et nyt fantastisk værktøj. Den detaljerede terræn-opmåling med laser gør, at selv små højdeforskelle kan opdages. Nogle af disse skyldes vore forfædres aktiviteter ude i landskabet. Man kan finde fortidsminder såsom overpløjede gravhøje, forsvarsanlæg, markskel fra jernalderen samt gamle vejforløb. En af de største fordele ved den laseropmålte terrænmodel (DHM/Terræn) er, at det muligt at se terrænet gennem f.eks. skove og plantager. Det er netop i skovene, at vi finder de mest velbevarede fortidsminder. Hidtil har træer og krat gjort det vanskeligt at aflæse terrænet her, men i terrænmodellen er træer og krat totalt elimineret.

I forskningsprojektet "Fortiden set fra Himlen", som har hjemme på Holstebro Museum, har man lavet forsøg med en systematisk gennemgang af højdemodellen i udvalgte områder. De foreløbige resultater har været overvældende. Der kan næppe herske tvivl om, at en gennemgang af hele landet vil medføre mange væsentlige opdagelser. Samtidig vil man opnå en bedre forståelse af de fortidsminder, man allerede kender til.

Nedenfor er et eksempel på et fortidsminde, der tydeligt kan ses i den digitale terrænmodel.

Timgård
I en eng ved Tim i Vestjylland ses en lav banke omgivet af voldgrave. Det er sporene efter herregården Timgård, som blev revet ned omkring 1800. Det gamle borganlæg bestod af en firelænget bygning med en port mod syd midt gennem hovedhuset. Herfra gik to dæmninger, over hvilke man kunne komme tørskoet i land. Man skal forestille sig en herregård omtrent som Egeskov Slot på Sydfyn. Hovedbygningen lå på den højeste banke. Den store rektangulære banke øst for var gårdens frugt- og prydhave, anlagt i 1700-tallet.