Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fælles data om terræn, klima og vand

Eksisterende hydrologiske data kan skabe effektivitet og vækst ved at igangsætte nye samarbejder på tværs af myndigheder. Dermed skabes bedre datagrundlag for at træffe beslutninger om klimatilpasning, vandforvaltning, anlægsarbejder og beredskab

I en tid hvor skybruddene bliver flere, vintrene vådere og somrene tørrere, er det vigtig at sikre, at eksisterende hydrologiske data bruges på den mest effektive måde, så beslutninger om klimatilpasning, vandforvaltning og infrastrukturinvesteringer træffes på et solidt datagrundlag.

Derfor har regeringen, KL og Danske Regioner nedsat initiativet ”Fælles data om terræn, klima og vand” som en del af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Ændrede klimaforhold skaber nye udfordringer

Initiativet er iværksat på baggrund af de udfordringer og ændrede myndighedsopgaver, som følger af klimaforandringer og disses påvirkninger af vandets kredsløb, fx i form af kraftigere skybrud og højere grundvandsstand.

Ved at sikre en effektiv fællesoffentlig brug af data, bedre tilgængelighed og koordineret datainfrastruktur vil myndigheder, virksomheder og borgere kunne effektivisere deres arbejde med håndteringen af vand. Initiativet vil være med til at skabe vækst og gode beslutningsgrundlag for bl.a. klimatilpasning og infrastrukturinvesteringer.

Hvordan realiseres projektet?

Der er igangsat tre projekter under initiativet i efteråret 2017:

Forbedring af PunktUdLedningsSystemet (PULS)

Projektet skal videreudvikle den eksisterende PULS-database. Denne udvikling består i en infrastrukturomlægning af PULS-databasen samt etablering af nye og mere tidssvarende snitflader mellem database og brugersystemer.

PunktUdLedningsSystemet er en fællesoffentlig database, der drives af Danmarks Miljøportal. PULS indeholder punktkildedata, som indberettes af Miljø- og Fødevareministeriet, kommuner, anlægsejere og analyselaboratorier i forbindelse med fx overvågningsprogrammer, tilsyn og tilladelser.

Hvad løser vi?

En infrastrukturomlægning af den eksisterende database skal bl.a. bidrage til at optimere processerne for inddatering og udtræk af punktkildedata og øge systemets performance. Projektet skal bidrage til at øge troværdigheden af punktkildedata og skabe mere effektive arbejdsgange i forbindelse med indberetninger og dataudtræk. Projektet har således til formål at understøtte arbejdet med overvågning af overfladevandmiljøet i Danmark. 

Forløb på projektet

Projektet løber indtil udgangen af 2019.

Der er nedsat en projektgruppe med deltagelse fra Danmarks Miljøportal, KL, Miljøstyrelsen, DANVA og SDFE.

Katalog over eksisterende data til brug for kommunernes klimatilpasning

Projektet skal tilvejebringe et datakatalog, der kan understøtte behovet for overblik over eksisterende hydrologiske data, der bruges til klimatilpasningsopgaver. Ud over at der er et stort effektiviseringspotentiale i at minimere tiden brugt på fremsøgning af data og metadata, vil det bedre overblik fjerne en af de kendte fejlkilder hos både myndigheder og private aktører.

Hvad løser vi?

Projektet skal tilvejebringe et datakatalog, der kan skabe overblik over eksisterende hydrologiske data, der bruges til klimatilpasningsopgaver. Ud over at der er et stort effektiviseringspotentiale i at minimere tiden brugt på fremsøgning af data og metadata, vil det bedre overblik fjerne en af de kendte fejlkilder hos både myndigheder og private aktører.

Forløb for projektet

Projektet løber fra september 2017 og indtil årets udgang. Efter 2-3 år vil initiativstyregruppen for FODS Initiativ 6.1 vurdere, hvorvidt datakataloget skal opdateres, eller om øvrige projekter under Initiativ 6.1 har opsamlet behovet for et separat datakatalog. Der er nedsat en projektgruppe med deltagelse af KL og Miljøstyrelsen. 

Metodeudvikling af DK-modellen til brug for beregning af oversvømmelser

Formålet er at udvikle nye metoder til brug for landsdækkende modellering af oversvømmelser fra terrænnært grundvand og vandløb med Danmarks nationale vandresourcemodel, DK-modellen. For at dette kan lade sig gøre kræves udvikling af metoder til mere detaljeret modellering af terrænnært grundvand i 100 meter grid samt beregning af oversvømmelser fra vandløb. De beregnede oversvømmelser vil blive vist på en GIS-flade med brug af Danmarks Højdemodel.

Hvad løser vi?

Projektet imødekommer behov for landsdækkende modelberegnede kort over terrænnært grundvand i 100 meter grid til administration af klimatilpasning, spildevand og risikovurderinger af jord- og grundvandsforureninger.

Forløb på projektet

Metodeudviklingen af DK-modellen forventes at løbe til april 2018. Der er nedsat en projektgruppe med parter fra GEUS, MST, Kystdirektoratet og repræsentanter fra kommuner, vandforsyninger, regioner m.fl.

Derudover er det besluttet, at der i 2018 skal igangsættes analysefaser for yderligere tre projekter. Der er tale om følgende projekter:

Vandløbsreference

Projektet har til formål at lave en vandløbsreference, som muliggør let og entydig sammenstilling af geografiske vandløbsdata, som danske myndigheder på tværs af landet benytter. En vandløbsreference kan forbedre og effektivisere det administrative arbejde med vandløbsforvaltning.

Hvad løser vi?

Danske myndigheder, som i dag foreviser vandløbsdata, benytter forskellige metoder til stedfæstelse af oplysninger, så der i dag ikke er ét autoritativt datasæt med geografiske vandløbsstreger, som data kan tilknyttes. Der er derfor brug for at vandløbsreference, som sikrer effektiv udveksling af de samlede vandløbsdata, på tværs af organisationer.

Forløb på projektet

Der igangsættes en analysefase for projektet i foråret 2018.

Samling af vandløbsdata

Med projektet Samling af Vandløbsdata er det målet, at data om vandløb, grundvand og havvandsspejl samles og udstilles. Visse data vil blive udstillet i realtid. Både hydrometriske data, (vandstandsdata og vandføringsdata) samt skikkelsesdata (vandløbsforløb, opmålinger, og regulativer) vil indgå.

Hvad løser vi?

Der er et behov for samling og visning af vandløbsdata til planlægningsopgaver og her-og-nu-vandløbsdata til styring og overvågning i vandløbsforvaltningen. Ved at samle vandløbsdata og lave en god infrastruktur, som muliggør let og entydig sammenstilling af disse data, sikres en mere effektiv udnyttelse af disse data.

Forløb på projektet

Der igangsættes en analysefase for projektet i foråret 2018.

Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP)

HIP er et udviklingsprojekt, der bl.a. skal øge tilgængeligheden af hydrologiske data ved at visualisere sammenhængende hydrologiske, historiske data og realtidsdata samt på sigt beregne prognoser for vandløb, grundvand og oversvømmelser vand på terræn for hele Danmark, på tværs af administrative grænser.

Hvad løser vi?

Et intelligent hydrologisk informationssystem, der samler og analyserer data og kommunikerer med andre systemer for at levere modelberegninger og sammenlignelige hydrologiske målinger for vandløb og grundvand i realtid, samt observationer af oversvømmelser, findes på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. Med inspiration fra nabolande er det målet at oprette et højkvalitets informationssystem til landets myndigheder, virksomheder og borgere.

Forløb på projektet

Projektet sættes i gang i foråret 2018, hvor der igangsættes en analysefase. Analysefasen skal munde ud i vedtagelsen af en vision for HIP og for igangsættelse af de første udviklingstrin. Det er således på nuværende tidspunk ikke besluttet præcist, hvad et dansk hydrologisk informations- og prognosesystem skal bestå af. 

Digitaliseringsstrategien løber fra 2016 til udgangen af 2020.

Der er nedsat en styregruppe med ansvar for beslutninger om gennemførsel af tiltag under initiativet med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, KL og Danske Regioner. Vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Søren Reeberg Nielsen er formand for initiativstyregruppen.

Styregruppens arbejde understøttes af en sekretariatsarbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra initiativets fire parter. I udmøntningen af de enkelte projekter deltager ligeledes involverede instututioner, herunder DMI, GEUS og Kystdirektoratet. 

Der er etableret et sekretariat i SDFE, der skal sikre koordinering og udmøntning af initiativet. Sekretariatet for Terræn, Klima og Vand kan kontaktes ved brug af kontaktinformationerne til i boksen øverst til højre.