Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
til lands 870 x 200.jpg

Data om land

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for at Danmark kortlægges.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for, at Danmark kortlægges, til brug for den offentlige forvaltning, virksomheder og borgeren. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og kommunerne kortlægger landet i fællesskab, i GeoDanmark-samarbejdet.

Kortlægningen sker i forskellige detaljeringsgrader og foregår digitalt. Kortdata opbevares i databaser, hvorfra der kan fremstilles datasamlinger og produkter efter behov. Udtrykket kort benyttes derfor ikke kun om papirkort, men også om datasamlinger, som ligger til grund for online kortvisninger og det almindelige papirkort.

Brug af kort foregår derfor ofte online, hvor det er muligt at tilpasse kort efter specifikke behov, til visning på skærmen eller til print.